Biodynamisk dyrkning fremmer jordens liv og kulstofoptagelse

Af: Klaus Loehr-Petersen, projektleder, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Biodynamisk dyrkning er ikke alene økologisk – det er en økologisk praksis med ekstra midler og metoder og et udvidet helhedssyn på bedriftens balance. I det biodynamiske jordbrug har vi haft fokus på at styrke og pleje jordens humusdannelse, kulstofopbygning og frugtbarhed, siden de biodynamiske principper blev formuleret for snart 100 år siden.

Formålet er at gøre jorden og Jorden mere levende som grundlag for produktion af fødevarer med stærke livskræfter og stor robusthed. Ud fra principperne om en alsidig bedrift og sammenhæng mellem jord, planter, dyr, mennesker og naturelementer er der udviklet midler og metoder, som bruges i arbejdet med jordens liv, kræfter og sundhed. En levende, kulstofrig jord er grundlaget for sundhed i afgrøder, dyr og mennesker og for en lav klimabelastning.

Foruden sædskifte, biologisk mangfoldighed, skånsom jordbearbejdning og efterafgrøder, som også er vigtige i økologisk dyrkning, lægger vi i det biodynamiske jordbrug meget vægt på, at gården har en høj grad af selvforsyning med foder og gødning.

Desuden har vi fokus på betydningen af husdyrs positive virkninger, kompostering af staldgødning og plantedele og ikke mindst brugen af de biodynamiske præparater. Netop præparaterne, der bruges i gødning og i kompost samt direkte på markerne, er afgørende for at styrke jordens kulstofopbygning, humusdannelse og frugtbarhed.

Et forsøg over 15 år, fra 1991 - 2005 i Järna i Sverige viser, at komposteret staldgødning øger jordens kulstofindhold i de øverste 20 cm og virker to-tre gange bedre, når komposten er tilsat de seks biodynamiske kompostpræparater. Humus og kiselpræparatet er også anvendt på de marker, der fik kompost med præparater. Der blev kun givet kompost (25 tons pr ha) én gang i hvert sædskifteforløb.

Et stort rodnet er med til at øge jordens frugtbarhed. Det skyldes dels de exudater, rødderne udskiller til svampearter i jorden, dels det kulstof, de visne rødder efterlader i jorden. Jo mere forgrenet og dybt rodnettet er, jo bedre bliver vilkårene for jordens mikroliv og dermed for jordens kulstofopbygning og frugtbarhed.

I biodynamisk perspektiv giver større rodnet en større belivning af de uorganiske stoffer (mineraler og sporstoffer) gennem deres optagelse i planterne.

De biodynamiske præparater stimulerer planternes rodvikling både dybt og forgrenet. Illustrationen herunder viser forskellen på rodudviklingen i vinterrug i ubehandlet/økologisk jord og i jord, der har fået de biodynamiske præparater, målt i april og juni.  Et stort rodnet har også betydning for planternes mulighed for at optage vand og næringsstoffer fra et større område i jorden.

Lattergasemission fra omsætningsprocesser i jorden har en negativ klimaeffekt. I DOK-forsøget i Schweiz, der er verdens længstvarende forsøg (påbegyndt i 1978) med sammenligning af biodynamisk, økologisk og konventionel drift, har man også målt lattergasemissioner ved forskellige afgrødetyper. Der er markant mindre lattergas fra de biodynamisk dyrkede parceller end fra de økologiske og konventionelle. I de biodynamiske anvendes komposteret staldgødning med de biodynamiske præparater, mens der i de økologiske og konventionelle parceller gødes med uomsat staldgødning.

I DOK-forsøget i Schweiz og ved Universitet i Bonn har man undersøgt, i hvor høj grad jordens mikroorganismer udnytter hinandens stoffer og energi. Jo flere typer mikroorganismer, jo bedre er udvekslingen af næringsstoffer og energi mellem dem i jorden, og jo mindre af den samlede pulje går tabt.

Det er udtrykt med Shannon-indekset (højre del af grafen herunder), hvor et højt tal er ønsket. Modsvarende er et lavt tal for jordens CO₂-udslip (venstre del) et udtryk for, at energien bliver anvendt til omsætningsprocesser, der bl.a. fører til humusdannelse.

En lignende forskel er registreret i et ni års dyrkningsprojekt af U. Köpke et al. ved universitet i Bonn, Tyskland, etableret i 1993. I dette forsøg var Shannon-indekset signifikant højere i de marker, der havde fået staldgødningskompost med præparaterne i forhold til kompost uden præparater.

Den større mangfoldighed af mikroorganismer kan være medvirkende til, at omsætningen i jorden er bedre, og at lattergasemissionerne dermed er mindre i de biodynamiske marker.

Læs også statusrapporten om 42 år med DOK-forsøget: https://rdcu.be/c0THp

Den engelske landmand Richard Gantlett har på sin 650 ha store gård registreret bedriftens kulstofbalance gennem flere år og lavet en Ph.d./thesis på University of Reading om sine dyrkningsmetoder og resultater.

Ved hjælp af rotationsgræsning og kompost fra 280 kvæg, græsblandinger og efterafgrøder med 23 plantearter, biodynamiske præparater, levende hegn og pløjefri drift er gårdens kulstofopbygning ni gange højere end dens samlede CO₂-emission (metan og lattergas omregnet til CO₂-ækvivalenter). I gårdens produktion indgår korndyrkning på 250 ha.

Richard Gantlett præsenterede sin dyrkning og resultater på Økologi-Kongressen 2019. Se https://okologi-kongres.dk/wp-content/uploads/2020/01/PP-Richard-Gantlett-DANSK-NEW-ok-2019.pdf eller læs denne artikel:

Biodynamisk dyrkning kan være en inspiration til økologiske landmænd og en konkret praktisk vej til en mere frugtbar jord og en bedre klimabalance.