Annonce

Annonce

Billede af vikke

Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Foto: Lisbeth Knudsen/ØkologiRådgivning Danmark

Vikke eller ikke?

FAGLIGT TALT: Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.

Indkøbt proteinfoder er blevet meget dyrt. Derfor skal der være endnu mere fokus på, at der avles mest muligt protein i kløvergræsmarkerne.

Generelt ser vi en høj fordøjelighed i første slæt, mens proteinindholdet ligger til den lave side. I forsøg på at hæve proteinindholdet prøver flere tilmed at blande ca. 10 kg vintervikke i frøblandingen, når de udlægger kløvergræs i sensommeren. Vikken gror godt til i foråret og kan derfor være med til at øge proteinindholdet i første slæt og formentlig også give et højere udbytte - men kun første slæt for vikken skyder ikke igen.

Hvis de 10 kg vikke lykkes, så bliver det meget tæt, som det kan ses på billedet. For at holde en god fordøjelighed må det ikke tages for sent. Er det meget tæt, så begynder det at også blive gult i bunden af marken.

Erfaringer fra dette forår er, at der er stor forskel på hvor meget vikke, der rent faktisk er at finde i markerne i maj. I nogle marker står den fint og meget tæt, mens den andre steder stor set er forsvundet i løbet af vinteren.

Forklaringen på forskellen i overvintring har vi ikke, men diskussionen går på, om vintervikken er mindre vinterfast, hvis den er blevet for stor i efteråret, og det bliver den måske, hvis kløvergræsset sås rettidigt. Og rettidig såning af kløvergræsudlæg i sensommeren er i første halvdel af august.

Vikken på billedet er sået den 10. aug., hvilket er helt efter bogen, hvad angår kløvergræsudlægget, og i det her tilfælde mangler der ingen vikker. Så måske kan der også være sortsforskelle med hensyn til vinterfasthed for vintervikkesorterne, og det skal vi have fulgt op på.

Det er positivt, hvis vikken kan være med til at give proteinindholdet et løft, men så snart vi har med en bælgplante at gøre, kan der også følge begrænsninger med.

I overvejelserne om vikke eller ikke, skal det ønskede sædskiftet tages med ind i overvejelserne. Vikkens slægtskab med ærter og hestebønner kan på sigt give problemer med sygdomme.

Anbefalingerne er minimum fem frie år og gerne flere mellem vikke og ærter/hestebønner, mens to-tre frie år mellem vikke og lupiner vurderes at være tilstrækkeligt.

Anbefalingen af frie år mellem vikke og vikke er også minimum fem år. Så hvis man ønsker et sædskifte, hvor der indgår ærter og hestebønner, så skal vikke ikke med.

Flere artikler fra samme sektion

Der er penge i at planlægge sin mark i god tid

FAGLIGT TALT: Det er nu, man skal følge op på 2022-sæsonen og vurdere, hvad man skal arbejde med, inden næste sæson begynder.

05-07-2022 3 minutter Fagligt talt,   Planteavl

Økologisk gods på Djursland viser, hvordan naturhensyn i landbruget øger biodiversiteten

Stenalt Gods, der har været drevet økologisk i snart 25 år, tager særlige hensyn til insekterne og fuglene, og det kan ses på dyrelivet.

04-07-2022 2 minutter Nyt fra Icoel,   Biodiversitet,   Natur

Nyt værktøj skal udvikle bæredygtig griseproduktion

KRONIK: Økologiske landmænd vil gerne bidrage med mindre drivhusgasproduktion, og en af måderne at gøre det på er at bruge foder med et mindre klimaaftryk.

29-06-2022 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Kronik,   Svin