Under tre ugers forskel på fiasko og succes når man sår efterafgrøder

I et demoforsøg med efterafgrøder ved Aulum var konklusionen allerede i oktober helt åbenlys: Efterafgrøden, der først blev sået i slutningen af august, duer ikke. Plantedækket er ikke optimalt, og virkningen vil formentlig være af ringe betydning.

Derimod står der en flot og kraftig efterafgrøde, hvor samme blanding er sået med ens jordbearbejdning blot 20 dage forinden i starten af august.

Projektleder Dennis Pedersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug er umiddelbart ikke overrasket over det foreløbige resultat og understreger vigtigheden af, at efterafgrøderne etableres så tidligt som muligt. Landmændene har samtidig en økonomisk interesse i at opnå en tidlig og god etablering.

”Vi kan se, at jo tidligere efterafgrøden kommer i jorden efter høst, jo færre frø og jo mindre jordbearbejdning kan man komme afsted med og samtidig få en kraftig efterafgrøde,” siger han.

Så tidligt og spar penge

I Aulum viser demoforsøget tydeligt, at hvis man nærmere sig fristen for at så de pligtige efterafgrøder, så vil det formentlig ikke længere være tilstrækkeligt blot at harve forud for såningen. Det øger omkostningerne, der er forbundet med efterafgrøden, og man er tilmed mindre sikker på effekten.

”Hvis en efterafgrøde, der koster 500 kr. pr. hektar, ikke virker, så er det jo spild af penge. Det kan betale sig at gøre noget ud af en god etablering, især af de dyre blandinger,” siger Dennis Pedersen.

Da det ofte kan være et sats at så efterafgrøder efter høst på grund af vejret og kapaciteten i en travl tid, så kan man vælge at underså i foråret, hvor man i højere grad er sikker på en god etablering.

”Ved undersåning i foråret eller ved samsåning er jordbehandlingen jo foretaget i forvejen, og her kan man samtidig bruge en endnu mindre udsædsmængde,” siger Dennis Pedersen.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at passe på afgrøden. I demoforsøget i Aulum blev den undersåede blanding en anelse kraftig og pressede kornet, da såningen var efterfulgt af 125 mm. regn i maj. På to andre forsøgslokaliteter var dette ikke et problem.

Artsrig blanding

De anvendte arter spænder vidt fra græsser, kløver og olieræddike til havesyre, karse og katost. Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt på de forskellige arters egenskaber ud fra demoforsøget, før det er muligt at se, hvordan de klarer sig igennem vinteren.

”Vi har jo en stor pallette af kvælstoffikserende arter med i blandingerne, og noget af det, der bliver rigtig spændende, er at få kigget på eftervirkningerne, når vi kan måle kvælstofniveauet før såning til foråret. Målet er selvfølgelig at få identificeret nogle dyrkningssikre og billige blandinger, som kan levere fra 100 kg. N og over til den efterfølgende afgrøde,” siger Dennis Pedersen.

Demoforsøgene er en del af projektet 'Kraftige efterafgrøder', der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.