Annonce

Annonce

En medarbejder på et slagteri

Danish Crown ved Ringsted er hårdt ramt af corona, selvom der allerede er indført restriktioner på arbejdspladsen. Modelfoto: Colourbox

Professor om ny corona-spredning: Nødvendigt at se på arbejdspladsen

Det er ikke nok at tage sine forholdsregler i privaten, når det kommer til covid-19 - der skal også sættes ind på arbejdspladsen.

Covid-19 har bredt sig hastigt på Danish Crown-slagteriet ved Ringsted, fordi en stor del af medarbejderne fra Polen bor tæt sammen i små lejligheder ved en gammel landbrugsskole.

For at undgå yderligere spredning har flere af beboerne valgt at bryde op i mindre grupper, men det er ikke nok at tage forholdsregler i privaten - der skal også gøres noget på arbejdspladsen. Det siger Torben Sigsgaard, professor og læge ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, til AgriWatch, efter at 120 af slagteriets 850 medarbejdere nu er testet positive for covid-19.

"Det er absolut nødvendigt at skride ind begge steder. Man kan ikke nøjes med at dreje på det ene håndtag, tage forholdsregler i privatmiljøet og ikke gøre noget på arbejdspladsen," siger han til AgriWatch og tilføjer, at han ikke har set de konkrete smitteveje i sagen.

Han forklarer, at virus trives længst i kolde mørke rum, så tiltag på arbejdspladsen - ud over håndhygiejne og afstand - kan være ventilation og UV-behandling af den cirkulerede luft, da det ultraviolette lys kan dræbe virus.

Agriwatch har set nærmere på tre forskningsartikler om covid-19-spredning på slagterier i udlandet, og her nævner et tysk forskerhold, at de kolde arbejdsvilkår kan få virus til at blive luftbåren og sprede sig op til otte meter. Forbedret udluftning og højkvalitets-ansigtsmasker kan derfor være nødvendige tiltag ud over de førnævnte. Amerikanske forskere nævner også screening af ansatte, installation af barrierer såsom plexiglas og inddragelse af udendørsarealer.

Danish Crowns pressechef, Jens Hansen, fortæller til mediet, at virksomheden har indført temperaturmålinger og øget fokus på værnemidler, og at ingen må besøge virksomhedens slagterier uden et "forretningskritisk ærinde", samt at håndværkere skal kunne fremvise negative covid-19-prøver.

Smitte på Arla-mejeri

Slagteriet er dog ikke alene om at være ramt, da Arla mandag morgen har meddelt, at en medarbejder på et af selskabets mejerier i Hobro nu også er testet positiv for covid-19. Arla har derfor valgt at få alle ca. 400 medarbejdere testet. Den smittede er hjemsendt, og det samme er en gruppe medarbejdere, der kan have været i kontakt med vedkommende.

"Som smittebilledet ser ud i Danmark lige nu, ser vi ingen grund til at tage nogle chancer, så vi vil hellere teste en for meget end en for lidt. Derfor har vi bedt sundhedsmyndighederne om hjælp til at få det gjort så hurtigt som muligt, så vi kan få bremset en eventuel smittekæde inden den starter," siger pressechef i Arla Åse Andersson ifølge tv2nord.dk

Produktionen på mejeriet fortsætter uændret.

Flere artikler fra samme sektion

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø

Planter ændrer deres genetik på økologiske marker

Over tid tilpasser planter sig genetisk til de specielle forhold ved økologisk landbrug. Det viser et mere end 20 år langt forsøg. Resultaterne demonstrerer, hvor vigtigt det er at dyrke sorter specielt til økologisk landbrug.

14-05-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning

Pesticid på konventionelle majs gør maskinførere syge: Melder om hovedpine, kvalme og opkast

Næsten hver femte maskinstation har oplevet, at chauffører blev syge, når de arbejdede med konventionelle majs, som er bejdset med pesticidet Korit. Midlet er forbudt i Danmark, men kommer alligevel hertil via et hul i lovgivningen. Ifølge Økologisk Landsforening bekræfter det behovet for at udbrede økologien.

13-05-2024 9 minutter Pesticider,   Planteavl