Økologer sætter sig på den danske hampproduktion

En stor Claas-mejetærsker kæmper sig gennem de lange, seje hamp-stængler på marken vest for Skive.

”Maskinen skal virkelig kæmpe for at tygge det igennem, det er noget sejt materiale,” siger Flemming Baadsgaard, der i den sene oktoberhøst styrer mejetærskeren gennem 23 ha hamp hos økolog Søren Bilstrup.

I førerkabinen er der en stram karakteristisk lugt fra hampplanterne, men Flemming Baadsgaard garanterer, at lugten ikke påvirker hans koncentrationsevner: Hampen omkring ham er en specielt sort med et meget lavt indhold af THC – det psykoaktive stof, som planten ellers er kendt for.

Frøene fra planterne er beregnet til fødevareproduktion.

Markerne tilhører økolog og forperson for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening Søren Bilstrup, der altså dyrker 23 af de i alt 434 ha hamp, som i år bliver dyrket i Danmark. Langt det meste dyrkes nu uden brug af sprøjtemidler og på økologiske marker.

Ingen sprøjtemidler til hamp

”Økologerne har efterhånden overtaget, fordi det hovedsageligt er økologiske hampefrø, der efterspørges, og dermed det, der kan laves kontrakt på,” siger specialkonsulent Lars Egelund Olsen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

”Hamp passer desuden godt ind i de økologiske sædskifter med gode egenskaber i konkurrence med ukrudtet og sen såtid. Desuden har de konventionelle avlere, så vidt jeg ved, heller ikke ukrudtsmidler, der er velegnede til sprøjtning af hamp,” tilføjer han.

Hamp forlænger sæsonen

De samme argumenter er netop forklaringen på, hvorfor økolog Søren Bilstrup gerne vil have hampen ind i sine sædskifter.

”Hampplanten betyder for os, at vi kan forlænge sæsonen og på den måde bedre få gavn af vores ansatte og maskiner over en længere periode,” fortæller Søren Bilstrup, der har ren planteavl og dyrker mange forskellige afgrøder.

”Vi kan så planten sent, omkring 20. maj, og høster den først et godt stykke ind i oktober, og det betyder, at vi kan udnytte mejetærskeren over en længere periode. Desuden giver det et mindre pres på vores tørreanlæg, fordi vi kan bruge det til andre sorter som græsfrø og korn, før vi skal tørre hampen,” forklarer Søren Bilstrup og tilføjer:

”Desuden vokser den sig hurtigt høj og kan sagtens konkurrere med ukrudtet. Det er måske også derfor, planten ikke er så attraktiv for konventionelle landmænd, fordi der ikke rigtig findes sprøjtemidler, der kan hjælpe dem til et større udbytte.”

I 2018 dyrkede konventionelle landmænd hamp på 420 ha, mens økologerne samme år kun dyrkede hamp på 115 ha. Siden er økologernes fremgang vokset markant, og nu sidder de på langt størstedelen af produktionen. Sidste år blev der dyrket hamp på 782 ha, og heraf var de 717 økologiske.

I år er den samlede produktion faldet, men stadig med suverænt mest hamp på økologiske marker. Ud af samlet set 434 ha med hamp i Danmark vokser de 376 ha øko-marker.

For meget THC til eksport

Danish Agro aftager stort set alle økologiske hampfrø i Danmark og forsyner det danske marked, men vil også meget gerne eksportere danske hampfrø.

”Danske landmænd er blevet rigtig dygtige til at dyrke hampfrøene, og jeg tror også på, at vi kan komme til at eksportere dem, men foreløbig kan det desværre ikke lade sig gøre, fordi de danske frø indeholder for meget THC,” forklarer Allan Hartman Hansen, der er økologispecialist ved Danish Agro.

THC findes ikke direkte i frøene, men de får det påført i høstprocessen, når de i mejetærskeren kommer i berøring med bladene fra hampplanten. Stoffet findes stadig i meget små mængder i sækkene med hampfrø, og Danish Agro arbejder nu på at få THC’en fjernet. Koncernen har faciliteter til at tørre og afskalle frøene i Nors ved Thisted, hvor den også har et stort lager af økologiske frø.

”Vi vil gerne eksportere hampfrøene, hvis vi kan håndtere at få THC-indholdet ned. Vi arbejder nu på at finde en teknologisk løsning, der kan nedsætte indholdet i frøene, bl.a. andet med en form for børsterenser. Desuden kan vi måske på sigt udvikle plantesorter, der har endnu mindre THC i bladene, så rensningen med tiden bliver overflødig,” siger Allan Hartman Hansen.

I Danmark bliver frøene blandt andet anvendt i en Arla-proteindrik, som mel i bagværk eller som drys på grød, yoghurt, supper og salater.

Kun frø udnyttes

Mens mejetærskeren kæmper med at æde sig gennem marken, vælter det ind med hampfrø i tanken. Stænglerne fortsætter gennem maskineriet og ud i en snitter, der spreder fibrene fra planten på marken.

Materialet, der ellers i princippet kan udnyttes til for eksempel tøjproduktion, bliver ikke brugt. Der er endnu ikke aftagere til det, mens frøene altså kan bruges direkte til konsum.

”Vi havde nok sat næsen op efter en rekordhøst, for planterne stod rigtig flot i år. Men kort før høsten kom der en storm, som nok tog toppen af det. Vi kunne se, at vinden har taget nogle af frøene, og nogle af stængerne var simpelthen knækket,” siger Søren Bilstrup.

Høsten er nu i hus, og han vurderer i dag, at udbyttet ligger et sted mellem 700–800 kg pr ha, og det svarer til et normalt udbytte hos dem.