Annonce
Annonce
Forskerne har fulgt adfærden på græsmarken hos 22 malkekøer for at se, hvordan afgræsning påvirker køernes liggetid. Arkivfoto
Ny kvægforskning: Højt græsoptag går ikke ud over liggetid
Et nyt projekt har undersøgt, om køer, som får meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd.
Selv ved dag- og natafgræsning og en maksimal optagelse af græs er det muligt for økologiske malkekøer at opretholde deres liggetid gennem døgnet.
Det viser et tysk projekt, som undersøgte liggetiden hos køer, der skal hente næsten hele deres dagsration i græs på marken. Forskerne fulgte adfærden på græsmarken hos 22 malkekøer, primært Holstein-køer, i 60 dage. Liggetiden blev målt med data-loggere.
Køerne var på græs 18,5 timer i døgnet og var kun inde i tilknytning til de to daglige malkninger, hvor de fik tildelt kraftfoder. Den ene halvdel af køerne fik alene et kg kraftfoder i tilskud til afgræsningen, mens den anden halvdel fik kraftfoder i forhold til ydelse - op til fem kg tørstof om dagen.
Ligger ned i ni timer
Resultaterne viser ingen sikker forskel på køernes liggeadfærd mellem de to behandlinger. Begge grupper lå ned i 9,1 timer pr. døgn fordelt på otte liggeperioder og med en gennemsnitlig længde af liggeperioderne på 72 minutter. Også fordelingen af liggetiden gennem døgnet var ens.
Køerne afgræssede i skiftefolde med en startlængde af græsset på 8,5 centimeter og et interval på mellem 15 og 18 dage mellem afgræsning af samme areal. Ydelsen var hhv. 26,1 og 27,1 kg EKM i de to grupper i den første del af afgræsningsperioden i maj. Ydelsen faldt dog gennem 60 dages perioden, hvor køerne også tabte sig.
En vigtig baggrund for forsøget var at undersøge, om køer, som får meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd. Det er ikke tilfældet i denne undersøgelse.
Flere artikler fra samme sektion
Landbrugsstyrelsen politianmelder økolog efter kastration af grise
I otte tilfælde havde Trine Sund Kammersgaard givet den obligatoriske lokalbedøvelse ved kastration af smågrise, efter at ordineringerne var udløbet. Derfor er hun nu blevet politianmeldt. Fødevarestyrelsen overvejer en ændring af reglerne.
Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere
Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.
Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden
Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.