Annonce

Annonce

Kvæg på naturareal

Nye naturmål skal gøre det klart, hvilke særlige arter og naturtyper, der er i området, hvilke rammer der er for naturplejen, hvad der er af eksisterende og potentielle naturværdier samt oplyse om andre vigtige hensyn som friluftsliv, kulturhistorie og landskab. Foto: Irene Brandt-Møller

Naturmål skal skærpe fokus på særlige arter på statens naturområder

For at sikre, at dyreholderne er godt oplyst om, hvordan deres dyr bedst hjælper naturen, har Naturstyrelsen nu udviklet nye naturmål.

Langt de fleste af de græssende dyr tilhører private forpagtere, der på de enkelte naturområder indgår aftale med Naturstyrelsen om, hvordan naturområderne skal græsses.

For at sikre, at dyreholderne er godt oplyst om, hvordan deres dyr bedst hjælper naturen, har Naturstyrelsen nu udviklet nye naturmål. De skal gøre det klart, hvilke særlige arter og naturtyper, der er i området, hvilke rammer der er for naturplejen, hvad der er af eksisterende og potentielle naturværdier samt oplyse om andre vigtige hensyn som friluftsliv, kulturhistorie og landskab.

Naturstyrelsen har hentet inspiration til de nye naturmål rettet mod forpagtere fra et projekt, som Seges har gennemført i 2018. 

Naturstyrelsen har udviklet den nye model for naturmål med inspiration af dette arbejde, som styrelsen har afprøvet på de statslige naturområder på tværs af landet i løbet af 2019. Modellen med naturmål tages blandt andet i brug, når styrelsen sender forpagtninger af naturområder i udbud, så potentielle forpagtere dér kan se, hvorfor der stilles specifikke vilkår i forpagtningsaftalen.

Naturstyrelsen udarbejder fremadrettet naturmål for de konkrete naturområder i takt med, at forpagtningsaftalerne udløber og skal i udbud.

Naturmål

  • Naturmål skal på sigt omfatte alle styrelsens lysåbne naturarealer som omfattes af forpagtnings- eller græsningsaftaler.
  • Naturmål er et dokument der indeholder de konkrete naturmål for det enkelte areal. Naturmål tager udgangspunkt i arealets tilstand, der fastlægges en målsætning for arealet og endelig vælges virkemiddel. Det konkrete areal forvaltes desuden under hensyntagen til friluftsliv, kulturhistorie, landskab mv.
  • 56 pct. af de arealer, Naturstyrelsens forvalter, er udpeget som Natura 2000-områder. I disse internationalt beskyttede områder afstemmes naturmål med de gældende Natura 2000-planer, -handleplaner og -plejeplaner.

Kilde: Naturstyrelsen

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug