Annonce

Annonce

Tre slagtekyllinger ses på en mark.

Baseret på eksisterende viden vurderer forskere, at de forværrede gangegenskaber for øko-kyllingerne sandsynligvis skyldes, at man er skiftet til en ny race med en øge vækstrate, mens de ikke har nogen forklaring, hvad angår ændringen for konventionelle kyllinger. Foto: Rose Poultry

Flere øko-kyllinger har gangproblemer, efter at branchen har øget tilvæksten

Der er sket et fald i andelen af økologiske slagtekyllinger, der kan gå helt ubesværet. Forskere vurderer, at det kan skyldes en ny race, der vokser hurtigere.

De økologiske slagtekyllinger går ikke nær så ubesværet, som de gjorde for seks år siden.

Efter at øko-branchen har indført en ny race med en højere tilvækst - fra 35 gram om dagen til nu 38 gram - er der nemlig sket et markant fald i andelen af kyllinger, som kan gå helt ubesværet. Det viser et nyt notat fra Aarhus Universitet udarbejdet på foranledning af Fødevarestyrelsen.

Forskere har undersøgt gangegenskaberne hos tre typer slagtekyllinger, og sammenlignet med den seneste lignende undersøgelse i 2016/2017 er der sket en forringelse hos både de konventionelle og økologiske.

Kyllinger inddeles i seks kategorier, alt efter hvor ubesværet de går: GS0 er helt ubesværet gang, mens GS5 er komplet halt. Andelen af øko-kyllinger i GS0 er faldet fra ca. 62 pct. til ca. 8 pct. Det er dog stadig væsentligt bedre end for de konventionelle kyllinger: Her er andelen i GS0 faldet fra ca. 23 pct. til ca. 5 pct.

Forskerne understreger dog, at kyllingerne ikke kan sammenlignes på tværs af produktionerne grundet forskellige observationsforhold, så det kan ikke udledes fra tallene, at øko-kyllingerne specifikt skulle være tre procentpoint bedre end de konventionelle.

Langsommere og nedsat aktivitet

En stor del af øko-kyllingerne (ca. 66 pct.) befinder sig nu i GS1-kategorien, og hvordan det helt konkret påvirker velfærden, er svært at sige, forklarer Anja Brinch Riber, der sammen med en gruppe forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet har udført undersøgelsen.

Gangegenskaber for slagtekyllinger

Konventionelle

  • GS0: 4,58 pct. (i 2016/17: 22,6 pct.)
  • GS1: 53,9 pct. (41,3 pct.)
  • GS2: 35,5 pct. (30,8 pct.)
  • GS3: 5,35 pct. (4,74 pct.)
  • GS4: 0,57 pct. (0,61 pct.)
  • GS5: 0,09 pct. (0,10 pct.)

Niveau 1

  • GS0: 5,61 pct.
  • GS1: 59,2 pct.
  • GS2: 30,4 pct.
  • GS3: 4,24 pct.
  • GS4: 0,39 pct.
  • GS5: 0,16 pct.

Økologiske

  • GS0: 7,68 pct. (i 2016/17: 61,9 pct.)
  • GS1: 65,7 pct. (28,3 pct.)
  • GS2: 22,1 pct. (7,4 pct.)
  • GS3: 3,97 pct. (1,8 pct.)
  • GS4: 0,36 pct. (0,5 pct.)
  • GS5: 0,18 pct. (0,1 pct.)

Kilde: Gangegenskaber hos konventionelle, niveau 1 og økologiske slagtekyllinger anno 2022, Aarhus Universitet

Hun henviser til en tidligere undersøgelse, der viste, at GS1-kyllinger bruger mindre tid på komfortadfærd end GS0-kyllinger, men da det er den eneste undersøgelse af forskelle mellem de to kategorier, tør hun ikke drage nogen konklusion om, hvorvidt eller i hvilken grad velfærden er kompromitteret hos GS1-kyllinger.

"Umiddelbart virker det, som om det er en relativ begrænset påvirkning,” siger hun.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at der er velfærdsforringelser for kyllinger i GS2-kategorien, og her er der sket en stigning i andelen af øko-kyllingerne: fra 7,4 pct. i 2016/17 til nu 22,1 pct.:

"Deres mobilitet er nedsat. Det har vi bl.a. testet ved at lade dem klare en forhindringsbane, og kyllingerne i GS2 var dobbelt så langsomme som dem i GS0. Deres aktivitetsniveau er også nedsat, hyppigheden af brugen af siddepind er nedsat, komfortadfærd som støvbadning er reduceret, og de sidder mere ned, når de æder, hvilket er unaturligt - de burde stå op," forklarer Anja Brinch Riber.

Der er også flere økologiske kyllinger i GS3-kategorien nu - 4 pct. - hvilket er en fordobling i forhold til den tidligere undersøgelse. GS3 betegner gangegenskaber med en "tydelig defekt, der påvirker kyllingens evne til at manøvrere og accelerere".

Varsom med konklusion

Baseret på eksisterende viden vurderer forskerne, at de forværrede gangegenskaber for øko-kyllingerne sandsynligvis skyldes, at man er skiftet til en ny race med en øge vækstrate, mens de ikke har nogen forklaring, hvad angår ændringen for konventionelle kyllinger.

"Det er vist mange gange, at vægt har betydning for gaitscoren: jo højere vægt, jo højere gaitscore. Det tror jeg ikke, der er tvivl om. Jo hurtigere vækstrate, jo større risiko er der for deformitet," forklarer Anja Brinch Riber.

Hun understreger dog, at man ud fra dette studie ikke kan konkludere, at årsagen er hastigere vækst - det er blot en mulig forklaring.

"Vi har diskuteret, hvad der kan være den mulige årsag, men vi kan ikke konkludere noget, for vi har ikke undersøgt det specifikt. Vi gør, hvad myndighederne har bedt os om, og det har været at lave en kortlægning af gangegenskaberne," siger hun, med henvisning til at undersøgelsen er såkaldt myndighedsbetjening, hvor myndighederne beder forskerne undersøge et emne.

For økologien kommer dyrenes velfærd altid før behovet for effektivisering, og derfor tager vi undersøgelsens resultater alvorligt.

— Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening

På baggrund af undersøgelsen har Økologisk Landsforening (ØL) indledt en dialog med slagterier og producenter for at finde ud af, hvilke tiltag der kan igangsættes her og nu - fx brug af andre racer - og foreningen vil desuden tage kontakt til detailhandlen.

"For økologien kommer dyrenes velfærd altid før behovet for effektivisering, og derfor tager vi undersøgelsens resultater alvorligt og vil insistere på, at udviklingen vendes," siger forperson Louise Køster.

ØL var i sin tid imod, at man øgede tilvæksten til nu 38 gram.

'Fjerkræproduktion er i forvejen en produktion, som meget hurtigt og nemt opskaleres og intensiveres. Det er vigtigt at være meget varsom med at tillade ændringer, der går i retning af yderligere intensivering', skrev foreningen bl.a. i sit høringssvar.

En økonomisk svær tid

Den økologiske produktion af slagtekyllinger har det dog svært rent økonomisk, særligt fordi importen af økologiske kyllinger er steget, så den nu udgør 20 pct. af det danske salg. Øko-kyllingerne kommer især fra Tyskland, hvor de må vokse 44 gram om dagen, og det har fået Landbrug & Fødevarer (L&F) til at bede Landbrugsstyrelsen om at undersøge, hvad det vil betyde for velfærden, hvis tilvæksten herhjemme øges yderligere til niveauet i Tyskland.

Ønskescenariet for L&F er en harmonisering i EU, så kyllingerne har den samme tilvækst uanset produktionsland, men indtil det bliver en realitet, er det nødvendigt at øge tilvæksten herhjemme for at sikre en mere fair konkurrence, lyder argumentet.

"Men hvis der beviselige velfærdsforringelser for øko-kyllingerne ved at gå til Tysklands niveau, så skal vi ikke gå den vej, men i stedet alene se om vi kan få sat skub i harmoniseringen på EU-niveau. Erfaringsmæssigt er det bare en lang proces," siger Lars Holdensen, chefkonsulent i økologi ved L&F.

Han mener ikke, at de nye tal for gangeegenskaber kan sige noget endegyldigt om, at en øget daglig tilvækst fra 38 til 44 gram vil påvirke velfærden, og derfor afventer L&F fortsat den mere omfattende redegørelse, som Aarhus Universitet skal levere til Landbrugsstyrelsen, hvor flere velfærdsparametre vurderes.

Gaitscore (Bristol-skalaen)

  • GS0: Ingen synlige anormaliteter, flydende ubesværet bevægelse.
  • GS1: Svag udefinerbar defekt.
  • GS2: Klar og definerbar defekt, der ikke hindrer bevægelse.
  • GS3: Tydelig defekt, der påvirker kyllingens evne til at manøvrere og accelerere.
  • GS4: Alvorlig defekt. Kyllingen går, under pres, kun få skridt, men sætter sig straks herefter.
  • GS5: Komplet halt. Ude af stand til at gå eller bære vægten på benene.

Køster: Pilene peger i samme retning

Selvom undersøgelsen ikke konkluderer noget specifikt om årsagen, mener Louise Køster alligevel, at pilene peger i samme retning, og derfor vil foreningen ikke bakke op om yderligere tilvækst.

"Når nu vi ved, at tilvæksten er et parameter, der påvirker gangegenskaberne, så rækker vi derfor allerede nu ud til vores producenter for at diskutere det her nærmere. Det er rettidig omhu - vi kan ikke være bekendt, hvis der kommer en ny undersøgelse om to år og viser, at det nu står endnu værre til," siger hun og tilføjer:

"Jeg ved, at der er nuancer i det her, og der kan jo dukke andre årsager op til den besværede gang, men jeg kan ikke se, at der skulle være andre forklaringer, end at det skyldes racen."

Hun mener, at fundene samtidig bør give anledning til at få en samfundsmæssig debat om, hvordan fremtidens velfærd skal være for kyllingerne og andet lyst kød. Med det store klimafokus på at erstatte en del af det røde kød med det lyse, er der lagt op til øget efterspørgsel på kyllingekød fremover, og Louise Køster ønsker ikke, at økologerne kommer til at stå med de samme gangproblemer som de konventionelle hurtigtvoksende kyllinger.

"Kravene til konstant effektivisering går ud over dyrene. Vi er nødt til at spørge os selv, om det er bæredygtigt at blive ved på den måde. Jeg mener ikke, vi kan effektivisere mere på de økologiske kyllinger, og jeg synes, at undersøgelsen bekræfter, at når vi effektiviserer, går det den forkerte vej for velfærden. Vi er nødt til at tage en værdibaseret diskussion om det her: Hvad vil detailhandlen tillade at lægge i køledisken, og hvad vil forbrugerne have, og hvad skal det koste?"

En kompleks sag

Hun anerkender, at de økologiske fjerkræproducenter er pressede; markedsandelen er lav og truet af importen fra udlandet.

"Jeg er med på, at vi også skal holde hånden under vores producenter. Vi skal støtte op om dem og spørge, hvordan vi kan gøre det her, så vi får en bæredygtig produktion af kyllingekød, for der vil komme en større efterspørgsel på det, men vores dyrevelfærd må ikke lide under det. Vi ved ikke præcist, hvad løsningen kan være, men vi må se på producenternes vilkår og undersøge, hvilke racer man bruger i udlandet. Det kræver også, at forbrugerne og detailkæderne er med på den her rejse. Det er en kompleks sag, men det her er en udfordring, vi skal finde en løsning på," siger hun.

I alt blev 75 flokke af blandet køn besøgt: 30 flokke med konventionelle (Ross 308), 26 med niveau 1 i statens dyrevelfærdsmærke (Ranger Gold eller Rustic Gold) og 19 med økologiske slagtekyllinger (Ranger Gold), med en maksimal belægningsgrad på henholdsvis 40, 38 og 21 kg/m2 og gennemsnitlige vækstrater på henholdsvis 62-63, 43-45/47-51 (Ranger Gold/Rustic Gold) og max 38 g/dag.

Kyllingerne på niveau 1 i velfærdsordningen var ikke med i den tidligere undersøgelse, og derfor kan man ikke se en udvikling. Ca. 65 pct. af niveau 1-kyllingerne lå i den nye undersøgelse i GS0 eller GS1, mens det gjaldt for ca. 59 pct. af kyllingerne uden et velfærdshjerte.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet