Annonce

Annonce

Ukrudt i kornet

Det har været en bøvlet og besværlig høst, hvor man ofte måtte høste på trods af høj fugtighed i afgrøderne. Foto: Uffe Bregendahl

En bøvlet høst - men katastrofen udeblev

Høsten i år har været ekstraordinært bøvlet efter en usædvanlig sæson med både tørke i foråret og senere store mængder regn. Men tørre dage i august og september afværgede katastrofehøsten for de fleste, lyder dommen fra ØkologiRådgivning Danmark.

”Det har været en bøvlet høst."

Sådan siger planterådgiver Peter Pinstrup fra ØkologiRådgivning Danmark, når han bliver bedt om at gøre status over årets høst for økologien:

”Kvaliteten er blevet sat gevaldigt på prøve af det omskiftelige vejr og den lange våde periode. Udbytterne ligger generelt under normalen.”

2023 blev et år, hvor planterne blev sat så meget på prøve af så små mængder nedbør i maj og juni, at økologerne helt ekstraordinært fik mulighed for at påkalde sig force majeure til at høste brakmarker for at sikre vinterens foderforsyning.

Kort efter blev situationen vendt på hovedet, da det tørre forår blev efterfulgt af en rekordvåd sommer, hvor de usædvanligt regnfulde dage strakte sig langt ind i den normale høststart i august.

”Selv en afgrøde som vinterrug har ikke præsteret, som man egentlig troede, den kunne, set ud fra at det er en vinterafgrøde, der har et bedre rodnet og et godt potentiale. Enkelte steder har der været gode udbytter på rugen, men generelt har det givet for lidt,” siger Peter Pinstrup og tilføjer, at det set over en bred kam på tværs af kornarterne har været en høst under normalen.

Det har været en bøvlet høst.

— Peter Pinstrup, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Katastrofehøsten udeblev

I begyndelsen af august så det helt sort ud, selv om mange forsøgte at redde en række afgrøder ved at skårlægge dem. Det betød mange steder, at ukrudt skød op mellem afgrøderne og gjorde høsten endnu mere fugtig og besværlig. Men da det så allermest sort ud for høsten, klarede det op, og landmændene fik tørre dage, hvor de satte alt ind på at få mest muligt i hus, ofte forbundet med større tørreomkostninger og ringere kvalitet på afgrøderne. Især kornsorter til konsum som brødrug, grynhavre og maltbyg til ølbrygning.

Nedbør oven på tørken betyder, at ukrudtet vokser sent, og derfor er der skudt friskt grønt ukrudt op i kornmarkerne, som giver højere fugtighed i afgrøderne
Nedbør oven på tørken betyder, at ukrudtet vokser sent, og derfor er der skudt friskt grønt ukrudt op i kornmarkerne, som giver højere fugtighed i afgrøderne. Foto: Uffe Bregendahl

Det tørre forår har været skyld i, at proteinindholdet i maltbyg mange steder overskrider grænseværdien på 11,5 pct. i den byg, der skal leveres til bryggerierne. I år har grovvareforhandlerne derfor været nødsaget til at hæve den tilladte proteingrænse til 12 pct. for at sikre forsyningen af dansk økomalt.

Tørken i foråret og forsommeren har gjort, at vårbyggen ikke har sat tilstrækkeligt med sideskud, og manglen på sideskud giver færre aks per m2. Når der bliver færre aks, vil koncentrationen af protein stige i de tilbageværende kerner, hvilket resulterer i et højere proteinindhold i høstvaren, og i år altså ofte over den optimale grænseværdi set fra ølbryggernes perspektiv.

For lavt faldtal

For kornsorter, der går direkte til konsum, er det helt afgørende for kornets bageevne, at det har et tilstrækkeligt højt faldtal. For at sikre et højt dette, er det afgørende, at kornet høstes, så snart det er modent, da fugtigt vejr efter modenhed vil få faldtallet til at gå ned.

”Det har været svært i rugen at få den høstet med et tilstrækkeligt højt faldtal,” siger Peter Pinstrup.

”For at holde kvaliteten på brødkornet har man skullet høste det tidligt, da det var meget vådt, og det er jo en udfordring, fordi det betyder, at tørreomkostningerne bliver større, samtidig med at udbyttet er ikke så stort, og så er der jo heller ikke så meget til at betale for tørreomkostningerne,” forklarer han.

Tilbage på markerne er der typisk lupin og hestebønner, der endnu ikke er blevet høstet. Og for mælkeproducenterne betyder det gode vejr, at majsmarkerne nu får optimale betingelser frem mod høsten senere på efteråret.

De fleste kornsorter er nu ved at være i hus, og det tørre vejr betyder, at de sidste kornmarker lige nu er ved at blive høstet.

”Det fordrer jo ikke en høj kvalitet på kornet, når vi når så langt hen på sæsonen,” siger Peter Pinstrup, der håber, at det sidste korn kommer i hus i løbet af den næste uge.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet