Annonce

Annonce

Ældre på plejehjem spiser ved cafebord

Selv om 2022 økonomisk var et stramt år for Madservice Aalborg, blev der ikke gået på kompromis med økologien i maden til kommunens ældre borgere. Modelfoto: Colourbox

Tallene blev røde, men maden er grøn i Aalborgs kommunale madservice

Trods et stramt år med et lille underskud formåede Madservice Aalborg at øge økologiandelen til 70 procent.

Madservice Aalborg, der tilbereder og leverer mad til kommunens ældre på plejehjem, hjemmeboende pensionister samt botilbud og institutioner for mennesker med handicap i Aalborg Kommune, kom ud af 2022 med et underskud på knap 1,3 mio. kr., men trods den stramme økonomi formåede køkkenet at øge økologiprocenten fra 68 til 70 procent.

Det fremgår af en artikel fra Nordjyske.dk, som har nærlæst årsrapporten fra Madservice Aalborg, som ellers ikke er vant til at have underskud på menuen.

I de ti år, som assisterende leder Mariann Kjær har arbejdet hos Madservice Aalborg, har der altid været helt styr på økonomien, men 2022 blev et meget specielt år med store prisstigninger, og hvis ikke køkkenet havde haft ekstra fokus på at minimere udgifterne til både energi og råvarer vurderer hun, at underskuddet ville være blevet endnu højere.

”Vi har haft kigget på selv de mindste ting i alle vores køkkener. For eksempel med el som hvornår tænder man en ovn, og hvor meget vand bruger man i opvasken, og man skal huske at slukke skærmen på pc'en. Alle mulige store og små ting for at kunne spare,” siger Mariann Kjær til Nordjyske.dk, og hun fremhæver også øget fokus på at minimere madspild og erstatte kød med bælgfrugter som andre væsentlige årsager til, at de røde tal ikke kom til at fylde mere i årsrapporten.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel