Annonce

Annonce

Oste fra Naturmælk

På ostefestivalen kan gæsterne bl.a. sætte tænderne i smagsprøver fra Naturmælks brede sortiment af økologiske oste. Foto: Naturmælk

Ostefestival udstiller mangfoldigheden i Danmarks produktion af øko-oste

Osteinteresserede kan opleve og smage på 75 økologiske oste fra 24 små og store danske mejerier, når Cheese Copenhagen på lørdag sætter fokus på de danske øko-oste.

Duften af ost vil fylde næseborene, hvis man nærmer sig Torvehallerne i København lørdag den 16. september, når 75 oste fra 24 mejerier står skåret ud i mundrette stykker og venter på gæsterne til årets ostefestival.

”Vi skal vise gæsterne det stærke øko-felt mejerierne tilbyder”, fortæller Lars Witt Jensen, senior marketing manager i Mejeriforeningen i en pressemeddelelse om ostefestivalen.

I Torvehallerne bliver der mulighed for gratis at smage på alt fra det milde til det kradsbørstige, fra det bløde til det knasende i de ti forskellige kategorier: Havarti, Danbo, Esrom, faste og modne, rødkit, blåskimmel, hvid frisk og fløde, ged og får, hvidskimmel m.fl.

Ifølge Lars Witt Jensen er det en gratis mulighed for at få udvidet sin ostehorisont, når Mejeriforeningen og Ost & Ko for femte gang inviterer til Cheese Copenhagen, som er Danmarks største ostefestival. Ved de tidligere udgaver af det store osteevent måtte arrangørerne melde udsolgt, så han opfordrer interesserede til at tilmelde sig nu.

Øko-osten fylder for lidt

Gæsterne bliver inviteret indenfor til debat og dialog om øko-ost, og hvordan den kan bruges i bæredygtig madlavning. På festivalen deler ostekommunikatørere smagsprøver ud og informerer om de enkelte kategorier og forskellige ostetyper.

”Når det kommer til drikkemælk, vælger hver tredje økologisk. Det er ikke lige så ofte tilfældet med ost. Mens hver tredje l mælk er økologisk, er det kun hver tiende solgte ost, der har ø-mærket. Vi ved, at der er stor interesse for den danske ost, men den økologiske ost ikke bliver købt i lige så høj grad som de konventionelle,” siger Lars Witt Jensen om baggrunden for at samle det store udbud af økologiske oste fra forskellige danske mejerier.

Cheese Copenhagen hylder ostehåndværket og festivalen byder på køkkenskole og en kommenteret ostesmagning med gastronomiformidler Rasmus Holmgård. Derudover kan de besøgende se frem til at smage på vinderne af Gourmetprisen 2023.

Udover en masse smagsprøver skal festivalen inspirere de besøgende, som kan deltage i en debat med et panel bestående af Leif Friis Jørgensen, direktør i Naturmælk, Louise Beck Brønnum, partner og gastrofysiker ved Kost Studio og Marie Hertz, kok og underviser i CulinaH og på Suhrs Højskole.

De 24 deltagende mejerier:

  • Arla Taulov
  • Arla Troldhede
  • Arla Gjesing
  • Arla Kruså
  • Arla Nr. Virum
  • Arla Kvibille (SE)
  • Arla Birkum
  • Barrit Mejeri
  • Mammen Mejerierne
  • Gjesing Mejeri
  • Jernved Mejeri
  • Kirkeby & Thrane
  • Løgismose
  • Naturmælk
  • Naturmælk/HKI ost
  • Thise Mejeri
  • Thise Mejeri/Gedsted Mejeri
  • Them Andelsmejeri
  • Them Andelsmejeri/Grand Fromage
  • Tistrup Mejeri
  • Øllingegård
  • Søtofte gårdmejeri
  • Enghavegård Osteri
  • La Treccia
  • Tebstrup Gedeosteri
  • Nørgaards Geder

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage