Annonce

Annonce

Plakat viser kloden med et ansigt illustreret med frugt, grønt og landbrugsdyr

Plakaten kan printes gratis fra iloveøko.dk, og det er Økologisk Landsforenings håb, at mange vil printe den og hænge den op på opslagstavler i butikker, børnehaver og på arbejdspladser. Illustration: HuskMitNavn

Kendt anonym kunstner laver værk til støtte for økologien

Pressemeddelelse

HuskMitNavn står bag en ny plakat, der vil være at se i landets største byer de kommende uger. Plakaten skal sætte fokus på, hvordan økologien kan bidrage til en grøn omstilling.

Fra mandag og to uger frem pryder en ny plakat fra kunstneren HuskMitNavn landets største byer. Plakaten forestiller en levende jordklode med dyr, grøntsager, frugt, mennesker og insekter i for kunstneren vanlig naivistisk stil. Budskabet er klart: ”Vælg økologi - vi har kun én planet ”.

Plakaten er en del af en kampagne, hvor Økologisk Landsforening vil vise, hvordan økologiske fødevarer leverer løsninger på at skabe et mere bæredygtigt fødevaresystem. HuskMitNavn udtaler om samarbejdet:

”Jeg er glad for at kunne bidrage til at oplyse folk om at holde fast i at købe økologisk. Naturen venter ikke, den har brug for hjælp nu.”

Udgivelsen af plakaten sker, i en tid hvor stigende inflation har betydet, at salget af økologisk mad for første gang nogensinde ikke følger sit normale vækstspor. De seneste salgstal fra detailhandlen tegner nemlig et billede af, at danskerne køber flere billige fødevarer, mindre økologi og dermed glemmer den større betydning af deres beslutninger ved køledisken.

”Danmark har siden økologiens indtog i 1980’erne været verdensmestre i økologi, altså det land, hvor der sælges flest økologiske fødevarer pr. indbygger. Den position er udfordret, og det truer økologiens udvikling. Alternativet er skræmmende,” siger Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, og fortsætter:

”Økologien er en måde at producere mad på, som tager hensyn til natur, drikkevand, klima og som sikrer dyrene gode liv. Men økologien er kun nået langt, fordi forbrugerne efterspørger den økologiske mad. Hvis vi vil sikre, at et en større og større del af vores fødevareproduktion foregår efter de økologiske principper, har vi brug for forbrugernes opbakning og klare stillingtagen, når de står ved køledisken. Det minder HuskMitNavn os om med et glimt i øjet og uden løftede pegefingre.”

Print den gratis

Plakaten kan printes gratis fra iloveøko.dk, og det er Økologisk Landsforenings håb, at mange vil printe den og hænge den op på opslagstavler i butikker, børnehaver og på arbejdspladser.

HuskMitNavn er pseudonym for en dansk kunstner, der er kendt for sin animerede, naivistiske streg – og sin aktivistiske stil og holdninger. Han er født i 1975, opvokset i Taastrup, uddannet billedkunstlærer og startede med at male graffiti i 1990'erne. Han blev først kendt i 2001 under navnet HuskMitNavn og har siden lavet støtteplakater for blandt andre Dansk Flygtningehjælp, Mødrehjælpen og Klimabevægelsen i Danmark.

Økologisk Landsforening er en grøn interesseorganisation, der sammen med sine medlemmer kæmper for mere og bedre økologi. HuskMitNavn-plakaten er blevet til i projektet ”Økologi – en vej til mere bæredygtighed”, som Økologisk Landsforening er afsender af, og som er støttet af Fonden for økologisk landbrug.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage