Annonce

Annonce

Æggebakker på bord

Selv om du kun har 30 høns, skal besætningen være registreret hos Fødevarestyrelsen, hvis du sælger eller forærer æg til andre, lyder en af de regler, som Fødevarestyrelsen vil kontrollere i de kommende måneder. Arkivfoto

Fødevarestyrelsen laver kontrol hos landmænd med direkte salg

Økologer som sælger fødevarer via stalddørssalg eller gårdbutik, kan se frem til, at kontrollanter fra Fødevarestyrelsen banker på stalddøren i løbet af årets sidste måneder.

Mange små producenter af æg, rå mælk eller kød af fjerkræ og kaniner af egen produktion glemmer, at de skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. I de kommende måneder kan de derfor forvente at få besøg af kontrollanter fra Fødevarestyrelsen.

Friske æg fra hobbyhønsene, rå mælk fra stalddøren og en ny-slagtet and eller kanin er et hit hos mange forbrugere, som ønsker friske råvarer fra en lokal producent. Men selvom hobbyavleren eller landmanden kun har et mindre salg til lokale forbrugere og butikker, så skal de være registreret hos Fødevarestyrelsen. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

”Når du holder dyr og producerer æg, mælk og kød, så er der en risiko for, at dyresygdomme eller bakterievækst gør fødevarerne farlige for forbrugeren. Det kan f.eks. være salmonella i både æg og kød, og det kan være listeria eller e-coli i råmælk,” siger Ulrich Pinstrup, sektionschef i Fødevarestyrelsen.

200 får kontrol og vejledning

Han understreger, at det er den enkelte producents ansvar, at deres fødevarer er sikre. Derfor skal de have styr på grundlæggende fødevarehygiejne og sporbarhed for de æg, den mælk og de slagtede høns, der sælges ved stalddøren og til den lokale købmand.

”Vi skal kunne gribe ind, hvis vi får viden om, at en farlig fødevare er i omløb, så vi kan stoppe salget og få trukket de solgte fødevarer tilbage. Det er grunden til, at også stalddørssælgerne skal være registreret i Fødevarestyrelsen, siger Ulrich Pinstrup.

Frem mod nytår kommer Fødevarestyrelsens tilsynsførende på stikprøvekontroller hos ca. 200 hobbyavlere og landmænd med direkte salg af animalske fødevarer. På kontrolbesøgene vil de tilsynsførende kontrollere og vejlede om registrering, sporbarhed, hygiejne- og salmonellaregler.

Fakta om direkte salg af æg

Du skal være registreret hos Fødevarestyrelsen, hvis du sælger æg fra hobbyhøns og landbrug.

  • Forbrugeren skal have oplyst en holdbarhedsdato (bedst før), som højst må være 28 dage efter læggedagen. Oplysningen skal fremgå af opslag på salgsstedet eller på en fortrykt seddel i æggebakkerne eller udleveret med æggene.

  • Æg der sælges ved stalddøren skal opbevares adskilt fra æg, der sælges i gårdbutik eller leveres til ægpakkeri.

  • Sælger eller bortgiver du æg, er dine høns omfattet af kravet om salmonellakontrol. Hvis du sælger eller bortgiver æg til aftagere, som du kender, og hvis du maksimalt har 30 høns, så er du undtaget kravet om salmonellakontrol, men besætningen skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.

  • Du må ikke vaske eller på anden måde rengøre æg, fordi du med rengøring kan fjerne en hinde fra skallen, som beskytter ægget mod indtrængende bakterier.
    Kilde: Fødevarestyrelsen

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage