Annonce
Annonce
Organic Dairy Farmers of Australia er 100 pct. ejet af 40 familieejede økologiske mælkeproduktioner i Australien. Foto: Colourbox
Faldende eksport og COVID-19 tvinger Australiens største øko-mejeriselskab i knæ
Ikke engang en millionindsprøjtning fra den australske regerings hjælpepakke kunne afværge krisen for Australiens største økologiske mejeriselskab.
Australiens største økologiske mejeriselskab, Organic Dairy Farmers of Australia (ODFA), bliver nu sat under administration.
Ifølge Daily Mail skylder selskabet omtrent 15 mio. australske dollars, ca. 67,5 mio. kr., til sine kreditorer, og en hjælpepakke fra regeringen på 2,5 mio. dollars har langt fra kunnet opveje det.
Selskabets ledelse nævner en faldende eksport til det kinesiske marked, forsinkede salg og effekten fra corona-pandemien som årsagerne.
Kina er Australiens største eksportmarked, og det kan derfor mærkes, når eksporten falder. I forvejen er de to lande i et politisk slagsmål, idet Australiens premierminister har krævet en uafhængig undersøgelse af Kinas håndtering af corona-udbruddet, hvorefter Kina pålagde importafgifter på 80 pct. på byg fra Australien. Kina afviser, at afgiften skulle have noget at gøre med premierministerens krav.
Paul Mumford, der er præsident for sammenslutningen United Dairyfarmers of Victory, arbejder på at finde en løsning med kreditorerne, så ODFA kan overleve.
"Det er måske en niche mikro-forretning i det store billede i Australien, men hvis vi begynder at tabe... disse nichemarkeder har en stor indflydelse på strukturen (i samfundet, red.)," siger han til ABC News.
ODFA er 100 pct. ejet af 40 familieejede økologiske mælkeproduktioner i Australien og står bag smørproduktet True Organic og leverer mælk til FiveAM Yoghurt, Lemnos og Pure Organic Milk.
Flere artikler fra samme sektion
Salget af økologi har stabiliseret sig
Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.
Flest sanktioner til gårdsalg af æg
Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.
Nu kommer der pant på de tyske dåser
EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.