Annonce

Annonce

To kalve patter samme ko

Fremover bliver det udelukkende Thises andelshavere, som leverer råvarerne til det hakkede, økologiske oksekød og de mange økologiske burgerbøffer, som Dansk Cater sælger. Foto: Morten Telling

Dansk Cater dropper udenlandsk oksekød til den økologiske burgerbøf

Fremover bliver det konceptet Thise & Ko, som leverer alt det økologiske småkød til kødvirksomheden CaterFood, som har kunder over hele landet.

De professionelle køkkener, som bestiller økologisk, hakket oksekød eller økologiske burgerbøffer via AB- og BC catering og Inco får fremover leveret kød fra mælkeleverandører til Thise Mejeri.

Udviklingschef Jan Christensen hos Dansk Cater glæder sig over det nye samarbejde omkring brandet Thise & Ko, som betyder, at Dansk Cater vinker farvel til importen af økologisk okse-småkød.

”Vi har et stort antal forskellige varenumre på økologiske burgerbøffer, og nu kan vi fremover love alle vores kunder, at alt det økologiske hakkekød kommer fra danske køer, som ikke bliver fodret med soja og hvor der er fuld sporbarhed til Thises leverandører,” siger Jan Christensen.

Efter hans vurdering er aftalen med til at styrke grossistvirksomhedens økologiske profil og samtidig betragter han det som en fordel, at Dansk Cater nu får leveret alt kødet via Tamaco, som i forvejen står for grossistens leverancer af økologisk svinekød fra Bertel Hestbjerg.

Aftalen kan udvides

Den nye aftale er et nødvendigt skridt i kølvandet på lukningen af Irma-kæden og en markedsudvikling, hvor et voksende antal klimabevidste forbrugere har vendt ryggen til oksekødet, oplyser Poul Pedersen, adm. direktør for Thise Mejeri.

”Det er ingen hemmelighed, at salget af oksekød er under pres. Det betød, at Coop ikke længere kunne aftage alt oksekødet fra malkekøerne hos vores andelshavere, så vi er rigtig glade for, at vi nu er begyndt at levere til cateringmarkedet,” siger Poul Pedersen om aftalen, som efter hans vurdering kan sikre afsætning af alt det overskydende kød hos Thise, som har solgt detailpakket kød til Coop via detailbrandet Thises & Ko i godt syv år.

Aftalen kom i hus, da mejeri-direktøren tog kontakt til Jan Christensen hos Dansk Cater. Tilbage i midten af 1990’erne arbejdede han for Coop og var i den forbindelse med til at lave Thises måske vigtigste aftale, da Salling-mejeriet blev leverandør af økologiske mejeriprodukter til Coop.

”Det er også tanken, at vores nye kødaftale skal være en langvarig aftale. Nu starter vi med småkødet, men det kan også være, at nogle af vores kunder efterspørger andre udskæringer, og så finder vi nok ud af det,” siger Jan Christensen.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel