Forskere: Der er brug for mere viden om, hvordan pesticider påvirker os

For at vide, om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle fødevarer, er det nødvendigt med mere viden om, hvilken effekt indholdsstofferne i maden har på sundheden.

Det fortæller to forskere fra hhv. Aarhus Universitet og DTU Fødevareinstituttet i et interview med en repræsentant fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (Icrofs).

"Vi står med to grundlæggende udfordringer, i forhold til at dokumentere hvorvidt og i hvilket omfang økologisk produktion og økologiske fødevarer påvirker human sundhed: Dels er der behov for klare definitioner af sundhed; dels er der behov for udvikling af videnskabelige metoder og for mere forskning, som er målrettet mod at påvise økologiens effekt på menneskers sundhed," siger Charlotte Lauridsen, forsker ved Institut for Husdyrvidenskab - Immunologi og mikrobiologi på Aarhus Universitet.

Forskere bør indsnævre deres fokus

Tidligere studier har vist, at økologisk mad har et højere indhold af gavnlige stoffer sammenlignet med konventionelle, men fordi mange faktorer såsom rygning, motion og alkoholindtag spiller ind på sundheden, og definitioner af sundhed kan variere, er det svært at drage en entydig konklusion.

Selvom forskerne nemt kan måle niveauet af indholdsstoffer i maden og optagelsen og udskillelsen af stofferne, er selve sundhedseffekten af dem sværere at undersøge, forklarer Charlotte Lauridsen.

Hun mener, at forskerne bør indsnævre deres fokus og gå i dybden med, om økologisk kost kan forebygge visse sygdomstilstande for at se, om eksempelvis inflammationssygdomme, nedsat forplantningsevne og allergier skyldes eksponeringen over for kemiske stoffer eller mikroorganismer. 

Sofie Christiansen, der er seniorforsker i Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi ved DTU Fødevareinstituttet, supplerer:

"Mange, både nyere og ældre, pesticider er ikke undersøgt for, om de er hormonforstyrrende, da man først for nylig er begyndt at undersøge hormonfølsomme effektmål i reproduktionsstudier med rotter. Den videnskabelige litteratur viser dog, at mange pesticider virker hormonforstyrrende." 

Hun minder om, at man i risikovurderingen bør tage højde for, at mennesker kan være udsat for flere pesticider og andre miljøforurenende stoffer samtidig - den såkaldte cocktaileffekt.

Flere misdannelser

Sofie Christiansen giver et eksempel på det tidligere anvendte pesticid DBCP, som påvirker sædcelledannelsen hos mennesker, og at undersøgelser af eksponeringen har vist en øget forekomst af misdannelser og nedsat testikelstørrelse hos sønner af kvindelige drivhusarbejdere.  

På DTU Fødevareinstituttet er hun med til at udføre reproduktionsforsøg, hvor forskerne udsætter drægtige rotter for pesticider og ser på effekterne hos ungerne. Pesticiderne testet både enkeltvis og i blandinger - den såkaldte cocktaileffekt - for at se, om der er en øget risiko for negative effekter af cocktaileffekten.

"De drægtige rotter omsætter disse pesticider i kroppen, og nogle af metabolitterne kommer over moderkagen og derefter i fostervandet og modermælken. De kan derfor påvirke det udviklende foster og forstyrre f.eks. sædcelledannelsen, kønsudviklingen og eller hjernens udvikling hos nyfødte. Mennesker og rotter omsætter dog ikke stofferne på helt samme måde, og dette tages med i betragtning, når man fastsætter grænseværdier for indtag af pesticider," forklarer Sofie Christiansen.

Studie påviste kræftrisiko

Ifølge Miljøstyrelsen tager den nuværende kemikalielovgivning udgangspunkt i den viden man har om både de enkelte stoffers påvirkning og eventuelle cocktaileffekter. Styrelsen skriver dog samtidig, at det er vanskeligt at inddrage cocktaileffekter helt generelt i lovgivningen, fordi området er så komplekst.

"Vi mangler stadig viden om effekter af de enkelte kemikalier hver for sig, selvom EU's kemikalieregulering REACH fastsætter minimuminformationskrav til dokumentation for industrikemikalierne i EU. Vi mangler i endnu højere grad viden om, hvordan cocktaileffekterne fungerer," skriver styrelsen på sin hjemmeside.

I et studie fra RUC i 2015 konkluderede forskere, der undersøgte to pesticider og stoffet akrylamid, at cocktaileffekten kan øge risikoen for kræft.

"Det er rigtig interessant; eller skræmmende - alt efter hvilken vinkel, man lægger på det. For det viser, at cocktaileffekten er vigtig for andre typer af kemikalier end de hormonforstyrrende stoffer, samt at der er en markant undervurdering af kemikaliernes giftighed, hvis man ikke tager højde for blandingseffekter," udtalte adjunkt i Miljørisiko Kristian Syberg i den forbindelse.

Charlotte Lauridsen og Sofie Christiansen er begge enige om, at der er behov for mere viden om pesticiders effekter, og at man bør tage højde for cocktaileffekterne frem for blot at se på ét stof ad gangen. Det gælder i øvrigt også for de potentielt sundhedsfremmende indholdsstoffer i kosten.