Annonce

Annonce

Tre vindere står og fremviser diplom og blomster

Sidste år blev 14 elever indstillet til prisen, som blev vundet af den 45-årige Lise-Lotte Hjorth Laursen (midt) fra Asmildkloster Landbrugsskole. Andenpladsen gik til Ida Schapiro Christensen fra Kalø Landbrugsskole, mens tredjepladsen og årets bobler gik til Kresten Sørensen fra Kjærgård Landbrugsskole. Foto: Landbrug & Fødevarer

Hjælp med at finde årets Øko-elev

Kender du en landbrugselev med en særlig interesse for økologi og mod til at udfordre vanetænkningen? Så kan du indstille ham eller hende til prisen som årets øko-elev.

For tredje gang uddeler Landbrug & Fødevarers Økologisektion prisen som årets Øko-elev. Det sker i forbindelse med sektionens årsmøde den 28. oktober på Nordjyllands Landbrugsskole.

Titlen gives til en landbrugselev, der udviser en særlig interesse for den økologiske driftsform, er nysgerrig på det økologisk håndværk, og som tør udfordre vanetænkningen.

Landbrugselever på alle trin af uddannelsen i praktik eller på skole samt elever, der er færdiguddannet i 2021, kan indstilles til prisen.

Indstillingsprocedure

Landbrugselever kan indstilles til prisen af enten elevens underviser(e), elevens praktikvært eller eleven selv. Alle tre parter skal motivere indstillingen – enten skriftligt (maksimalt én A4-side), video eller lyd (maks 2:30 min). Indstillingen sendes senest d. 1. oktober 2021 til Søren Vang, L&F Økologi (svan@lf.dk). Større filer uploades via WeTransfer (wetransfer.com).

”Vi har bare så meget brug for, at der hele tiden bliver uddannet unge landmænd, der brænder for det økologiske håndværk og har mod på at bidrage til en fortsat udvikling af den økologiske sektor, ikke mindst i lyset af forventningen om vækst i økologien i de kommende år. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi igen i år vil kåre årets Øko-elev, hvor vi får givet nogle af de talentfulde, unge økologer et ekstra klap på skulderen,” siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Hans Erik Jørgensen.

Til kåringen af årets Øko-elev er sammensat et bredt dommerpanel bestående af repræsentanter fra Økologisektionens bestyrelse, sektorchefen for Økologi i Landbrug & Fødevarer, chef for SEGES Økologi Innovation, et medlem af LandboUngdoms landsledelse, repræsentanter fra to landbrugsskoler samt en repræsentant for Landbrug & Fødevarers Netværk for Unge Økologer.

Med titlen som årets Øko-elev følger - ud over æren - en præmie på 5.000 kr. 2. pladsen modtager 2.500 kr., og endelig kåres ’Årets bobler’. Til alle tre priser følger desuden et abonnement på magasinet ’Økologi – Inspiration til jordbruget’.

Sidste år blev 14 elever indstillet til prisen, som blev vundet af den 45-årige Lise-Lotte Hjorth Laursen fra Asmildkloster Landbrugsskole. Hun besad en stilling som eksportchef, men valgte i 2019 at begynde som voksenelev på landmandsuddannelsen, hvor hun var elev på Hestbjerg Økologi.

Året forinden vandt Sigurd Holst fra Kalø Økologisk Landbrugsskole prisen.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik