Annonce

Annonce

Tre grise ses die hos deres mor

Knap 30.000 pattegrise dør hver dag i de danske stalde, viser nye tal. Tallet har aldrig været så højt. Foto: Colourbox

Den danske svineproduktion er ramt af regelbrud og stigende dødelighed

Nye tal viser, at en tredjedel af de danske svineproducenter overtræder reglerne, samtidig med at dødeligheden blandt pattegrise er steget til rekordniveau. Minister vil have Landbrug & Fødevarer til alvorlig samtale.

Det blev slået stort op, da daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) i 2014 offentliggjorde en plan med landbruget om at sænke dødeligheden blandt pattegrise.

I 2014 døde 21,6 pct. af de danske pattegrise, og det tal skulle sænkes til 16 pct. i 2020. Det modsatte skete: I 2020 var tallet højere end i 2014, og de seneste tal viser endnu en stigning: Dødeligheden er nu oppe på 23,4 pct., hvilket svarer til, at 29.514 pattegrise dør hver eneste dag.

Aftalen fra 2014 indeholdt flere målsætninger, der skulle forbedre velfærden i svinebranchen, men ud over målsætningen om at sænke pattegrisedødeligheden lykkedes det heller ikke at indfri fire andre målsætninger:

  1. Målsætning: Overlevelsesraten hos søer skal hæves
    Resultat: Dødeligheden for søer er steget fra 11,9 procent i 2014 til 15,1 procent i 2020

  2. Målsætning: Mindst ti procent af diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i 2020
    Resultat: Cirka 3,5 procent af diegivende søer er løse i farestalden i 2021

  3. Målsætning: Andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant
    Resultat: Fødevarestyrelsen vurderede i november 2021, at under fem procent af grise i landbruget har hele haler

  4. Målsætning: Fokus på staldindretning der tilgodeser dyrevelfærd
    Resultat: Der skulle bygges to såkaldte månegrisstalde med det formål at integrere hensyn til miljø, dyrevelfærd og øget effektivitet. Den ene blev aldrig bygget, den anden har primært fokus på miljø

Samtidig med de nye tal for dødeligheden viser Fødevarestyrelsens netop udgivne rapport om dyrevelfærden i det danske landbrug baseret på kontroller i 2020, at andelen af regelbrud i svineproduktionen er stort set uændret: 33 pct. af alle kontrollerede besætninger brød mindst én regel, og tallet har været nogenlunde det samme de foregående år: I 2018 var det 34 pct. af besætningerne og i 2019 var det 36 pct.

"Det ser skuffende dårligt ud for dyrevelfærden i de danske svinestalde," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, til Økologisk Nu.

Utilstrækkelig behandling af syge grise

Kontrollen finder sted både hos besætningerne, i forbindelse med transporterne og på slagteriet. 472 svinebesætninger blev kontrolleret, og her blev der givet 153 indskærpelser og 11 politianmeldelser til 156 besætninger.

Indskærpelserne går især på manglende optegnelser over medicinsk behandling, ingen risikovurdering for forekomst af halekupering, syge og tilskadekomne dyr får ikke den nødvendige behandling, og krav om at adgang til beskæftigelsesmateriale og indretning af stalden er ikke opfyldt. Manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr førte til ni af i alt 16 politianmeldelser.

Man kan ikke ud fra antallet af indskærpelser og politianmeldelser sige noget om, hvor mange dyr der har været omfattet af overtrædelserne, idet både indskærpelser og politianmeldelser kan omfatte et eller flere dyr eller mere generelle forhold i besætningen.

Grise blev transporteret, selvom de var uegnede

Med hensyn til transporten af grise til slagterierne var der 44 kontrolobservationer, som førte til mindst 133 indskærpelser (i de tilfælde, hvor der i samme kontrol var flere indskærpelser, har man kun talt den mest alvorlige med), og 174 politianmeldelser.

De fire overtrædelser, der har ført til flest politianmeldelser, er, at grisene ikke var transportegnede (90 anmeldelser), slagmærker (58 anmeldelser), håndtering af dyrene, der medførte skader under transporten (12 anmeldelser), overtatovering med tatoveringshammer (8 anmeldelser).

På slagterierne og i slagtehuse var der i 407 tilfælde ingen anmærkninger, mens der var 38 indskærpelser, påbud, bøder eller politianmeldelser. Der blev indgivet 10 politianmeldelser for manglende stikning/afblødning.

"Det her er overtrædelser, som så klokkeklart har med dyrenes velbefindende at gøre. Det her er ikke kun administrative småting, som der gives anmærkninger for, og det er alvorligt, at der ikke sker forbedringer på området. Det er, som om jeg læser den samme rapport år efter år," siger Britta Riis, der har svært ved at se tegn på reel vilje både blandt politikerne og i branchen til at forbedre velfærden.

"Vi har jo haft mange forskellige fødevareministre de seneste 10-12 år, og det kan godt være, at de har haft gode intentioner om at stramme op, men det er bare ikke sket. Det lader heller ikke til, at branchen er villig til at ændre grundlæggende på systemet, for så havde vi jo set forbedringer siden handlingsplanen i 2014. De har haft alle muligheder for at bevise, at de vil gøre en forskel og forbedre forholdene for dyrene," siger hun.

Kan man ikke argumentere for, at det tager længere tid at ændre forholdene, når der kan være tale om langsigtede investeringer i branchen, og man skal nå at bygge om og indrette sig anderledes?

"Havde der været vilje til forandringer, ville vi jo alligevel efter så mange år kunne se nogle steder, hvor tingene var forbedret - for eksempel med hensyn til halekuperinger. Men det kan vi ikke."

Hun finder det heller ikke formildende, hvis man vender billedet om og ser på de to tredjedele af kontrollerede besætninger, der rent faktisk overholder reglerne.

"Vores målestok er, at dyrevelfærdsloven gælder for det enkelte dyr. Det er det pågældende dyr, som føler smerten, så vi kigger på individet, og hvert individ har ret til at blive behandlet ordentligt i overensstemmelse med loven," siger hun.

Anbefaler at vælge friland eller økologi

Økologisk Nu har været i kontakt med Seges Innovation, der har opgjort tallene, for at finde ud af, hvordan det ser ud for de økologiske pattegrise, men det er ikke muligt at trække repræsentative tal for økologien ud af den samlede data. Det fremgår heller ikke i Fødevarestyrelsens kontrolrapport, hvilke kontroller der er foretaget i økologiske besætninger.

Britta Riis er dog ikke i tvivl om, at forbrugerne, der ønsker at spise svinekød, bør vælge kød fra frilands- eller økologiske produktioner.

"Der er nogle goder, som kun følger med i frilands- og økologiske produktioner, og som man ikke har i det konventionelle landbrug. For eksempel, at søerne farer udendørs, og grisene kan være ude, de kan rode i jorden og er beskæftigede. De går ikke i en gold stald, pattegrisene har længere tid med soen, og hun har mulighed for redebygningsadfærd. Produktionerne er mere i overensstemmelse med dyrenes naturlige behov," mener Britta Riis.

Minister vil have L&F til alvorlig samtale

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er utilfreds med situationen i branchen og vil nu indkalde Landbrug & Fødevarer til "en alvorlig samtale" i Fødevareministeriet, skriver han i en mail til Økologisk Nu:

”Dyrevelfærden har høj prioritet for regeringen. Jeg ser derfor med den største alvor på den seneste udvikling for grisevelfærden i Danmark. Jeg er utilfreds med, at vi stik mod handlingsplanens mål fra 2014 kan konstatere, at dødeligheden blandt pattegrise er steget. Det kræver en forklaring, og derfor vil jeg indkalde Landbrug & Fødevarer til en alvorlig samtale i Fødevareministeriet, hvor de skal redegøre for situationen, og hvad de nu vil gøre for at få vendt udviklingen. For mig er der ingen tvivl – vi skal have vendt skuden én gang for alle. Og hvis det kræver nye tiltag eller løsninger, så er jeg klar til det. Jeg vil på ingen måde afvise noget på forhånd, for som jeg også tidligere har sagt, så kan jeg ikke acceptere den nuværende situation”.

Økologisk Nu har bedt Landbrug & Fødevarer om en kommentar og afventer stadig svar. De var ikke vendt tilbage inden deadline.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrevelfærd i økologien: Der er fortsat plads til forbedring

Økologisk Landsforening har talt varmt for at sende dyr ud på græs og give dem rum til at udleve en mere naturlig adfærd. Udelivet rummer dog også farer for dyrene.

05-07-2022 9 minutter Dyrevelfærd

Bag kulisserne står landbrugets avlsdyr og sulter

Landbrugets grise og kyllinger er fremavlet til at vokse hastigt, og det giver et stort behov for føde. Det betyder dog, at man må sulte millioner af avlsdyr for at begrænse deres vækst.

04-07-2022 12 minutter Dyrevelfærd,   Æg og fjerkræ,   Svin

Græs er det nye spisekammer for dyr – og sandsynligvis også mennesker

Aarhus Universitet er sammen med forskere herhjemme og rundt om i Europa lige så stille ved at revolutionere fødekæden for dyr og mennesker.

30-06-2022 7 minutter Foder,   Plantebaserede fødevarer,   Forskning