Annonce

Annonce

En kvinde går med en fyldt indkøbsvogn i et supermarked

Den direkte vej til et lavere klimaaftryk fra vores tallerken ligger i en mere planterig tallerken. Foto: Colourbox

Sådan vil Økologisk Landsforening forsøge at præge et kommende klimamærke

POLITISK KLUMME: Vejen til et mere bæredygtigt fødevaresystem ligger i helheden. Det vil sige i samspillet mellem klima, natur, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd, sund og alsidig mad til alle, levende landdistrikter med arbejdspladser under gode forhold.

Mandag i uge 21 var Økologisk Landsforening indkaldt til første møde i arbejdsgruppen for et frivilligt dansk klimamærke. Økologisk Landsforening har sammen med 13 andre repræsentanter fra fødevareerhvervet fået en plads i den gruppe, der skal vejlede ministeriet om udformning af et dansk klimamærke.

Det er vi selvsagt glade for, selvom Økologisk Landsforening ikke har stået i det kor, der efterlyste et klimamærke til fødevarer. Tværtimod. Tilbage i 2019 var Økologisk Landsforening meget engageret i at stoppe et sådant initiativ, og da vi holdt fælles møde for alle vores folkevalgte sidste år i oktober, var der ikke meget, der tydede på, at holdningen havde skiftet.

Men der er noget, der hedder at holde trit med forbrugerne, mærke stemningen i rummet og udfordre sit eget verdensbillede. Og det har vi gjort. Siden mødet i oktober har vi haft en grundig intern proces i foreningen med involvering af alle udvalg for at formulere foreningens indspil til et arbejde med klimamærkning.

Vi når ikke i mål med klimaaftrykket via alle mulige afhjælpende teknologier, der fjerner dyrene længere og længere væk fra deres positive rolle i landbrugets økosystem.

Det er vigtigt, at det bliver en enkel ordning. Den skal ikke pålægge fødevareproducenter et nyt stort lag bureaukrati. Den må ikke forstærke presset for yderligere intensivering i staldene blot for at nedbringe klimaaftrykket pr. produceret enhed.

Den direkte vej til et lavere klimaaftryk fra vores tallerken, den ligger i en mere planterig tallerken.

Vejen til et mere bæredygtigt fødevaresystem ligger i helheden. Det vil sige i samspillet mellem klima, natur, vandmiljø, drikkevand, dyrevelfærd, sund og alsidig mad til alle, levende landdistrikter med arbejdspladser under gode forhold.

Vi når ikke i mål med klimaaftrykket via alle mulige afhjælpende teknologier, der fjerner dyrene længere og længere væk fra deres positive rolle i landbrugets økosystem.

Vi skal derimod vende landbruget på hovedet, prioritere afgrøder til mennesker højt og gentænke husdyrproduktionen, så den tager udgangspunkt i dyrenes værdi i systemet.

Drøvtyggerne understøtter et robust dyrkningssystem med liv i jorden, høj kulstoflagring, god konkurrenceevne overfor ukrudt, kvælstoffiksering fra luften og stiller potentielt næringsstoffer fra arealer, der ikke kan dyrkes, til rådighed for os, samtidigt med at de fremmer en efterspurgt lysåben natur.

Grise og fjerkræ kan være med til at sætte næringsstoffer fra vores madaffald i fornyet kredsløb.

Med dette udgangspunkt lander vi imidlertid også med en husdyrproduktion med langt færre dyr, end vi ser i dag, og dermed er der bedre sammenhæng mellem det bæredygtige landbrug med lav klimabelastning og den bæredygtige tallerken.

Det kræver udvikling. Udvikling af nye sorter, nye madkulturer nye opskrifter. Også i husdyrproduktionen skal der udvikles.

De dyr, vi står med i dag, er fremavlet med andre avlsmål for øje, som i et vist omfang har forringet dyrenes evne til at indtage den positive plads. Og for at grise og fjerkræ kan indtage en rolle i kredsløbet, skal der arbejdes med affaldshåndtering, så madaffald kan blive til foder, inden det evt. kommer i biogasanlæg og derefter ud på marken.

Vi har til gode at se, hvor vi lander med klimamærket. Alle muligheder er åbne og forventningerne til mærket fra omgivelserne meget forskellige. Der skal drøftes datagrundlag og udformning.

I Økologisk Landsforening vil vi stille os meget kritiske overfor forestillinger om, at der skal beregnes et eksakt aftryk fra det enkelte produkt.

Det vil ikke være troværdigt, da datagrundlaget er for usikkert til at beregne forskelle mellem to ”ens” produkter, og det er irrelevant i forhold til ændring af det samlede aftryk fra tallerkenen.

Den mest oplagte løsning og lige til at implementere vil være en model med måske bare tre klimakategorier. Lavt, middel og højt klima­aftryk og en angivelse på det enkelte produkt af, hvor det hører til.

Dermed har vi gjort det muligt for den enkelte forbruger at blive mindet om klimakostrådene i købsøjeblikket, som de selv efterspørger, og vi har landet en løsning, der ikke kompromitterer det store behov for at skabe ikke bare et klimaoptimeret landbrug, men også et bæredygtigt landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Nu kan jeg endelig høste frugten af mit arbejde!

BLOG: Jeg er omsider begyndt at kunne høste de første grøntsager fra min køkkenhave. Følelsen af at spise noget, man selv har dyrket, gør det al besværet værd.

30-06-2022 3 minutter

Prisstigningerne er en løftet pegefinger efter årtiers overforbrug

LEDER: Med tanke på de seneste årtiers overforbrug og madspild er det nok sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en begrænset ressource.

30-06-2022 4 minutter Leder,   Forbrug

Mange vil opgøre dyrenes værdi i penge, men i virkeligheden afhænger vores liv af dem

ESSAY: Vi mennesker har mistet forbindelsen til dyrene og den naturlige verden og har glemt, hvor afgørende selv de mindste dyr er for vores livsgrundlag. Vi er nødt til at genskabe vores forbindelse til naturen.

24-06-2022 7 minutter Debat,   Biodiversitet,   Natur