Annonce

Annonce

.

Produktion af buræg bør forbydes

BLOG: For dem, der synes, at det ikke kun handler om at overleve, men også om at have et godt liv – et liv, der er værd at leve – er burægproduktionen helt uacceptabel.

Dette er en blog. Økologisk Nu har flere bloggere tilknyttet, som skriver om deres syn på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og den aktuelle debat om bæredygtige fødevaresystemer og forbruget. Indlæggene er ikke udtryk for Økologisk Nus holdning. Se alle blogs her 

I det nye folketingsår kommer buræg på dagsorden. Enhedslisten foreslår et forbud mod produktionen af buræg. Lad det være sagt med det samme: I Dyrenes Beskyttelse bakker vi helhjertet op om et forbud.

Debatten om buræg er ikke ny, og mon ikke debatten igen vil rase om de forskellige former for ægproduktion, og hvilken der er bedst eller værst for dyrene, herunder om den økologiske produktion i virkeligheden er noget at råbe hurra for? 

Men debatten er stadig vigtig. Først og fremmest fordi det er vigtigt at få sat en stopper for en produktion, der byder dyrene så usle vilkår, en også fordi den sætter forskellige dyrevelfærdssyn på spidsen. For dem, der synes, at det vigtigste er, at dødelighed og sygdomsforekomst for enhver pris holdes i bund, er kritikken af burægsproduktionen uforståelig. For dem, der synes, at det ikke kun handler om at overleve, men også om at have et godt liv – et liv, der er værd at leve – er burægproduktionen helt uacceptabel.

Der findes dog fortsat mange skjulte buræg i andre fødevarer.

For hvad er det så for vilkår, som burhøns bydes? Jo, burhøns holdes i bure med net-gulv, hvor hver høne har, hvad der svarer til et A4-ark plus et postkort. Der er typisk 10 høner pr. bur, hvor der er en siddepind, en rede og et lille areal med strøelse, hvor hønerne en begrænset del af dagen kan støvbade og skrabe. Burene er placeret i 3 etager og står i lange rækker i en lukket staldbygning uden dagslys. Hønernes døgnrytme styres ved hjælp af kunstigt lys, så produktionen af æg holdes på det højest mulige niveau.

Den meget begrænsede plads forhindrer hønerne i at bevæge sig frit, og der er hverken plads til at løbe eller strække vingerne. Forholdene gør det umuligt for hønerne at udføre deres naturlige adfærd som at hakke i jorden og baske med vingerne. Der er ikke plads til yderligere miljøberigelse, og det lille areal med strøelse er for lille til, at alle hønerne kan benytte det på samme tid. Det er et problem, for høner er sociale dyr, der foretrækker at udføre den samme adfærd samtidig.

Målet må selvfølgelig være et både og, hvor dyrene overlever, og gør det til liv, der er værd at leve. Deri ligger den gode dyrevelfærd.

Men burene er jo moderniserede og berigede, lyder indvendingen ofte. Og ja, det er da rigtigt, at man for 20 år siden udfærdigede regler med minimale forbedringer i bursystemerne, som så trådte i kraft i 2012. Det var blandt andet her, at de fik lidt mere plads – svarende til postkortet oveni i det A4-ark per høne, som de havde til at bevæge sig på - eller rettere sagt ikke bevæge sig på. Men det er altså ikke noget, der for alvor batter; det er stadig slet ikke godt nok.

Men man kan jo alligevel ikke købe et buræg mere, lyder indvendingen mod et forbud ofte. Jo det kan man godt, selvom alle supermarkederne i dag er med på vognen og har lyttet til forbrugerne, så buræg i æggebakker i køledisken er udfaset. Hurra og dybfølt tak for det.

Der findes dog fortsat mange skjulte buræg i andre fødevarer, fx pasta, kager, is, mayonnaise, færdigretter og rigtig mange andre forarbejdede varer, som man måske ikke umiddelbart forbinder med æg. Og så skal vi jo ikke glemme, at buræg også bruges andre fødevarevirksomheder, som cafeer, restauranter, kantiner og hoteller. I alt blev det til over 200 mio. danske buræg sidste år (2019).

Selvom dyrevelfærd består af meget mere end blot det at overleve, og det frie(re) liv kan have sine omkostninger, så skulle dødeligheden nedbringes.

Men hvad skal man så sætte i stedet? I Dyrenes Beskyttelse peger vi på produkter anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og det økologiske alternativ. 

Det gør vi, fordi der i økologien blandt andet stilles krav, som har betydning for dyrevelfærd. Økologiske høns har fx en stor del af året adgang til en hønsegård. Det betyder, at de kommer udenfor og har rigtig god plads og mulighed for at bevæge sig frit, hakke og skrabe i jorden og støvbade.

Det friere liv har i mange år fulgtes med en højere dødelighed end i bursystemet på grund af sygdom og fjerpilning. Men her har økologerne gjort en rigtig fin indsats og blandt andet indført økologisk hønnikeopdræt med udeareal, og dermed nedbragt dødeligheden. Vi vil godt benytte lejligheden til at kvittere for det. Selvom dyrevelfærd består af meget mere end blot det at overleve, og det frie(re) liv kan have sine omkostninger, så skulledødeligheden nedbringes.

Vi opfordrer til, at den fine indsats fortsættes. For målet må selvfølgelig være et både og, hvor dyrene overlever, og gør det til liv, der er værd at leve. Deri ligger den gode dyrevelfærd.  

Flere artikler fra samme sektion

'Fra Foder til Føde II' viser, hvordan vi kan styre mod en smuk og bæredygtig fremtid

DEBAT: Det er på tide, at vi sammen går ind i debatten med vores vision for, hvordan vores land skal gå foran og inspirere os selv og andre til at skabe en sund og smuk verden, skriver Inge Lis og Aage Dissing.

06-03-2024 2 minutter Debat

Tak for at deltage i debatten om at omlægge landbruget

DEBAT: Tak til alle, der deltager i debatten om løsninger, til at omlægge landbruget, så det overholder alle de planetærer grænser.

01-03-2024 2 minutter Debat

Nu står Økologisk Landsforening ikke længere alene med vores ønske om differentieret moms

MARKEDSKLUMME: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver for økologien, i at skatteminister Jeppe Bruus åbner døren for at bruge differentieret moms som et værktøj, der kan bane vej for et grønnere fødevareforbrug.

22-02-2024 3 minutter Klumme