Annonce

Annonce

En mand og kvinde køber grønsager i et supermarked

Økologisk Landsforening vil arbejde for, at et fremtidigt klimamærke bliver så enkelt som muligt. Foto: Colourbox

Økologisk Landsforening: CO2-aftryk på produktniveau er urealistisk og gavner ikke klimaet

DEBAT: Et system, der foregiver at præsentere eksakte CO2-aftryk på fødevareprodukter, vil stå overfor store problemer med logistik, kontrol og dokumentation – og det vil kun være en ny hær af konsulenter, der vil tjene på det, skriver Sybille Kyed.

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 10. maj

Ingen skal være i tvivl om, at det ligger Økologisk Landsforening meget på sinde at fremme en klimavenlig kost. Det er en helt central forudsætning for omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem.

Økologisk Landsforening er derfor meget glade for at have fået en plads i den arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan et dansk klimamærke skal se ud.

De to vigtigste ting, vi som forbrugere kan gøre, når vi vil mindske klimaaftrykket fra vores mad – også når vi køber økologisk – er 1) at stoppe madspild og 2) at købe mere plantebaseret.

Det er to meget enkle råd. Man kan undre sig over, at der er behov for et mærke for at kommunikere dette. Man kan have en mistanke om, at når vi som forbrugere efterspørger et klimamærke, så skyldes det, at vi inderst inde håber, at vi kan spise klimavenligt uden at gå hele vejen og lære os selv en ny madkultur.

Vi forestiller os, at vi kan vælge det, vi plejer, bare i en lidt bedre version. Præcis som vi kender det fra hårde hvidevarer.

Vi kommer dog til at skuffe dem, der må gå med den drøm. Den klimamæssige forskel mellem vegetabilske og animalske produkter er langt større end forskellen på forskellige produkter inden for de to kategorier. Og heller ikke mellem økologi og konventionelt er der en forskel, når vi sammenligner to produkter fra samme kategori.

Økologisk Landsforening vil derfor gå ind i arbejdsgruppen med et mål om, at mærkningsordningen bliver helt enkel. Det overordnede mål er at bringe kostrådene helt ud på produkterne, så vi som forbrugere møder dem lige til det sidste, når vi lægger varen i indkøbskurven. Hvis det kan få os til at følge kostrådene, vil det kunne nedbringe klimabelastningen fra vores mad med 31 til 45 procent.

Der kan være tale om en trafiklysmarkering baseret på bare tre kategorier for klimaaftryk: lavt, mellem og højt. I de bagvedliggende beregninger, der indplacerer produkterne, vil det være ønskeligt, at der er taget højde for produkternes ernæringsmæssige værdi.

CO2-aftryk skal ikke fremgå

Men specifikt beregnede CO2-aftryk på produktniveau giver ikke mening.

Forskellen mellem produkterne er sekundær sammenholdt med forskellen mellem de forskellige fødevarekategorier. Hvis man gør forsøget, vil man opdage, at der vil indgå mange standardtal i beregningerne. Det vil sige, at der alligevel ikke er tale om eksakte produktaftryk.

Det forekommer endvidere helt urealistisk i forhold til logistik, kontrol og dokumentation. Mælken kommer i samme tank, og det er ikke samme landmand, der hver gang leverer havregrynene i din pose.

Omkostningerne til at drive et system, der foregiver at præsentere eksakte produktaftryk, står på ingen måde mål med værdien. Det vil kun være en ny hær af konsulenter, der vil tjene på det. Vores planet vil ikke få gavn af det, og det vil ikke batte i forhold til at fremme grøn omstilling.

Skulle det opstå, at der er producenter, der kan godtgøre, at de leverer produkter, der sprænger deres klimakategori, ser vi gerne, at de kan anprise dette, men dokumentation på produktniveau skal ikke være en fast indbygget del af mærket. 

Klimamærkning er af samme årsag heller ikke det oplagte redskab til at give incitament til at nedbringe klimabelastningen ude på det enkelte landbrug. Til det formål peger Økologisk Landsforening på obligatoriske klimaregnskaber og klimaafgifter efter modellen 'Pris på bæredygtighed', hvor klima og biodiversitetskrav er bygget ind i udformningen af EU's landbrugsstøtte.

Klimamærket alene skaber ikke bæredygtighed

Uanset konstruktivt indspil til udvikling af en klimamærkning, skal der stadig lyde en advarsel.

Klimamærkning må ikke skubbe til yderligere intensivering af husdyrproduktionen. Den pris betaler dyrene, og erfaringen viser, at det fører til et højt antibiotikaforbrug, som igen er en trussel for vores egen sundhed på grund af risiko for resistensudvikling.

Klimamærkning må heller ikke få forbrugerne til blot at skifte oksekød ud med gris eller kylling. Det vil ikke være bæredygtigt.

Kvæg, geder og får har potentielt en positiv rolle i et bæredygtigt fødevaresystem, når de overvejende fodres med græs – særligt græs, de selv henter. Gris og kylling, derimod, konkurrerer direkte med os mennesker om de samme arealer til at producere mad og dermed også om pladsen til natur.

Et ensidigt fokus på klima skaber ikke et bæredygtigt fødevaresystem. Derfor vil vi kræve et øje for helheden.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Nu kan jeg endelig høste frugten af mit arbejde!

BLOG: Jeg er omsider begyndt at kunne høste de første grøntsager fra min køkkenhave. Følelsen af at spise noget, man selv har dyrket, gør det al besværet værd.

30-06-2022 3 minutter

Prisstigningerne er en løftet pegefinger efter årtiers overforbrug

LEDER: Med tanke på de seneste årtiers overforbrug og madspild er det nok sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en begrænset ressource.

30-06-2022 4 minutter Leder,   Forbrug

Mange vil opgøre dyrenes værdi i penge, men i virkeligheden afhænger vores liv af dem

ESSAY: Vi mennesker har mistet forbindelsen til dyrene og den naturlige verden og har glemt, hvor afgørende selv de mindste dyr er for vores livsgrundlag. Vi er nødt til at genskabe vores forbindelse til naturen.

24-06-2022 7 minutter Debat,   Biodiversitet,   Natur