Annonce

Annonce

Radiserne er begyndt at spire i mit bed på friland, hvor jeg samtidig kæmper med græsset.

Græs og hastværk er mine største udfordringer

BLOG: Jeg er nu halvvejs i mit køkkenhaveprojekt, og trods videoinstrukser fra Fælleshaverne er det ikke gået ubetinget godt.

Uge 2-5.

Jeg er faktisk lidt skuffet over mig selv. Fælleshavernes køkkenhavekoncept siger, at det kun kræver én-to timer ugentligt at holde sin køkkenhave kørende, og jeg tror egentlig, at det tidsmæssigt er ret godt ramt - dog lige med undtagelse af den første uges tid, hvor haven skal anlægges - men jeg har alligevel ikke fundet en ugentlig rytme med at passe haven.

Mit problem har været at finde de par timer hver uge, hvor der har været ro nok til, at jeg både har kunnet se ugens instruktionsvideo og derefter ordne alt det, der nu skulle ordnes.

Videoerne bliver først tilgængelige med en uges mellemrum, og jeg kan godt forstå, hvis nogle foretrækker det sådan, men jeg har flere gange oplevet at have tid og lyst til at give mig i kast med den næste video, uden den var tilgængelig.

Min første køkkenhave

Jeg har sat mig for at få gang i min egen køkkenhave, og det vil Fælleshaverne hjælpe mig med. Jeg har derfor modtaget en af deres startpakker til en køkkenhave, der bl.a. indeholder frø og jord og giver adgang til en ugentlig instruktionsvideo og et webinar. Fra april til juni skal jeg blive klogere på, hvordan man anlægger og vedligeholder en køkkenhave, og der skal meget gerne komme noget spiseligt ud af det.

Fælleshaverne har sponsoreret startpakken til 1.295 kr., men har ikke haft indflydelse på artiklernes indhold.

Når den så kom online, havde jeg ikke lige tid, og derfor blev den udskudt og siden glemt. Det betød så, at jeg sommetider skulle se videoer fra to uger på én gang og nå at indhente det forsømte fra sidste uge. Det har også gjort, at jeg til tider har kastet mig ud i planteopgaver, før de egentlig skulle udføres. Som da jeg syntes, at mine første forspiringer nærmest skreg efter at komme i haven, og jeg derfor plantede dem ud, selvom det ikke var en del af instrukserne.

"Hvad er det værste, der kan ske?" tænkte jeg ved mig selv, da jeg en dag havde både tid og godt vejr.

Det værste, der kan ske, er åbenbart, at planterne kan dø af det.

Dagen efter fik jeg nemlig set den nyeste video, hvor Carla Prip taler om 'afhærdning'. Jeg har aldrig hørt udtrykket før, men kunne konstatere, at det betyder, at planterne først skal vænnes til at være udenfor, før de plantes ud i jorden. De hænger godt nok også en del nu, så jeg er spændt på, om de klarer den.

Jeg blev også noget overrasket, da hun i videoen fra uge 5 pludselig sagde, at vi nu skulle se til de planter, som vi begyndte at forspire ugen forinden, for jeg havde ikke forspiret noget siden uge 1 - og de var jo lige røget ud i haven uden afhærdning.

Så måtte jeg tilbage i arkivet og finde videoen fra uge 4 og ganske rigtigt; der skulle forspires nye afgrøder, hvilket jeg af en eller anden grund enten slet ikke har set, eller også har jeg glemt, at jeg har set det. Det er et af de efterslæb, jeg står med nu.

Jeg plantede mine forspirede bladbeder og romainesalat ud i mit højbed, og det er vist på vippen, om de klarer sig, fordi jeg ikke har afhærdet dem forinden
Jeg plantede mine forspirede bladbeder og romainesalat ud i mit højbed, og det er vist på vippen, om de klarer sig, fordi jeg ikke har afhærdet dem forinden. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Et andet problem, jeg står med, er græs i det bed, jeg har anlagt på friland. Jeg besluttede mig for metoden, hvor man graver græstørvene op og vender dem, så græsset formulder og frigiver kvælstof til jorden. Problemet er, at græs er lige så standhaftigt som et fireårigt barn i en legetøjsbutik, så nu pibler det frem overalt i mit bed. Rodnettet er så kraftigt og vidt forgrenet, at når jeg omsider får revet et par rødder op af jorden, føles det mest som at tømme en synkende båd for vand med en teske.

Et tredje problem er, at jeg ikke har været opmærksom på at give plads nok imellem rækkerne. Jeg har efter videoinstrukserne målt ret nøje op, hvor meget afstand der skal være mellem hvert frø i en række, men rækkerne står åbenbart for tæt. Det er i hvert fald den besked, jeg har fået fra venner og bekendte, når jeg stolt har fremvist køkkenhaven for dem.

Når dét er sagt, så er det ikke alt sammen skidt. For det første er alle mine fejl jo en del af læringsprocessen, som betyder, at jeg kan gøre det bedre næste år. Ligesom AGF.

For det andet ser jeg også, hvordan flere af mine frø er begyndt at spire. Der er godt gang i buskbønnerne i mit højbed, og radiserne i frilandsbedet er begyndt at spire i en slags trodsig protest mod det påtrængende græs.

Derudover har jeg suppleret Fælleshavernes frøblandinger med egne jordbærplanter og ærtefrø, og disse har det også godt; der går ikke lang tid, før jeg kan høste de første jordbær.

Det går ret godt for mine buskbønner, ærter og jordbær - de første jordbær er snart plukkeklar
Det går ret godt for mine buskbønner, ærter og jordbær - de første jordbær er snart plukkeklar. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Maj bød på en anden udfordring, idet den var så tør særligt de første to-tre uger, og det krævede næsten daglig støttevanding, så jeg er spændt på, om nogle af de frø, der ikke spirer endnu, har klaret sig eller er tørret ud.

Jeg har bestemt heller ikke mistet modet til at gøre mere ud af køkkenhaven denne sæson eller fremover, især ikke fordi jeg nu endelig har fået indkøbt og anlagt de højbede, jeg så længe har tænkt på at få anskaffet.

Nu er det så tid til at få set videoen fra uge 6 - jeg skal bare lige have fundet et hul i hverdagen til det.

Flere artikler fra samme sektion

Nu kan jeg endelig høste frugten af mit arbejde!

BLOG: Jeg er omsider begyndt at kunne høste de første grøntsager fra min køkkenhave. Følelsen af at spise noget, man selv har dyrket, gør det al besværet værd.

30-06-2022 3 minutter

Prisstigningerne er en løftet pegefinger efter årtiers overforbrug

LEDER: Med tanke på de seneste årtiers overforbrug og madspild er det nok sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en begrænset ressource.

30-06-2022 4 minutter Leder,   Forbrug

Mange vil opgøre dyrenes værdi i penge, men i virkeligheden afhænger vores liv af dem

ESSAY: Vi mennesker har mistet forbindelsen til dyrene og den naturlige verden og har glemt, hvor afgørende selv de mindste dyr er for vores livsgrundlag. Vi er nødt til at genskabe vores forbindelse til naturen.

24-06-2022 7 minutter Debat,   Biodiversitet,   Natur