Det er vigtigt at skrive om klimaforandringerne i et landbrugsmedie

Når redaktionen endnu en gang skriver en artikel om klimaets tilstand, kan jeg sagtens få tanken: Er det overhovedet relevant for landmanden, når nu økologi ikke omtales i artiklen, og der ikke bliver nævnt konkrete redskaber, som man kan bruge i marken? Men så minder jeg mig selv om, at ja; det er i dén grad relevant. For de menneskeskabte klimaforandringer viser, hvorfor landbrugssystemet skal ændres, og de viser, at økologien har sin berettigelse, idet den er styret af en filosofi om et landbrug i balance med sine omgivelser.

Efter industrialiseringen har mennesket glemt denne balance. Det har ført til en lang række konsekvenser såsom forurening med kvælstof og pesticider, tilbagegang for biodiversiteten og et stort klimaaftryk, og det er derfor helt på sin plads, at vi også på vores medie Økologisk Nu og i vores avis Økologisk Landbrug omtaler disse konsekvenser, da de understreger behovet for en gennemgribende forandring af landbruget.

Vores enorme aftryk på kloden viser, hvorfor det er nødvendigt med et landbrug, der producerer mere plantebaseret og mindre animalsk. Hvorfor det er nødvendigt at tage mere hensyn til biodiversiteten, og hvorfor det er nødvendigt at nedbringe brugen af pesticider.

At tale om problemerne er også at lære; når man ser, hvordan vores handlinger har konsekvenser, kan man arbejde på at forbedre sine metoder.

Artikler, som den vi for nyligt skrev, om klimaets tilstand og vejrekstremerne i 2021 skal ikke kun fortælle, hvorfor der er behov for et mere klimavenligt landbrug. De skal også fortælle landmændene, hvad der er i vente for dem, så branchen kan omstille sig.

Med stigende temperaturer, længerevarende tørker, kraftigere regn og havstigninger skal landmændene forberede sig på en fremtid, hvor det er nødvendigt at tilpasse driften, bl.a. ved at finde mere robuste sorter, der kan klare de ændrede vejrmønstre, håndtere tørkeperioder og modarbejde oversvømmelser, eksempelvis ved at plante flere træer.

Derfor kan man selvfølgelig godt blive træt af igen og igen at høre, hvordan klimaforandringerne tager til, og at verdens landbrug har et for stort klimaaftryk, men vi kan ikke negligere en så stor problemstilling som klimaforandringerne - heller ikke selvom artiklerne kan lyde som gentagelser, når der nok en gang er slået en varmerekord.

Klimaet har forandret sig unaturligt hurtigt, siden mennesket for alvor begyndte at bruge fossile brændstoffer for 170 år siden, og landbruget blev intensiveret: Den globale gennemsnitstemperatur er siden da steget ca. 1,1 grader celsius - det er 10 til 20 gange hurtigere end normalt for en mellemistidsperiode. Og selvom én grad kan lyde minimalt, har det stor effekt på vejret - tænk på, at én grad kan være forskellen på, om man har feber elle ej.

Forskning har vist, at den globale hvedeproduktion falder med over fem pct., for hver grad temperaturen stiger. Et andet studie viser, at risikoen for tørke i landbruget stiger fra 9 pct. ved den ’normale’ temperatur før den industrielle revolution til 24 pct. ved en opvarmning på 1,5 grader og 61 pct. ved en opvarmning på 4 grader.

Paris-aftalens målsætning om at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader i år 2100 er under pres, og det udgør en trussel mod vores fødevaresystem.

Det er i vore alles interesse at være bevidste om problemet og arbejde sammen om at løse det.