Annonce

Annonce

Portrætfoto af Louise Køster

Krigen i Ukraine tvinger os igen til at kigge på nye muligheder og stille os selv det gode spørgsmål. Hvordan kan vi fodre fremadrettet, så vi ikke er så sårbare? Kan vi sætte mere fart på recirkulering også inden for foder? Foto: PR

Det er en udfordrende tid, vi står i

LEDER: Krigen i Ukraine har vækket minder om tider, vi troede var ovre. Lige nu prøver vi i fællesskab at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores ukrainske medborgere.

Af Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening
01. april 2022, 18:59
Læsetid: 4 minutter

Kære medlemmer, først og fremmest vil jeg sige; af hjertet tak. Tak, for valget og tilliden i gav mig den 4. marts 2022 på Økologisk Landforenings generalforsamling i Horsens. En generalforsamling fyldt med dedikerede økologer, der alle brænder for økologien og for at gøre det hele mere og bedre.

Det er både med ydmyghed og ildhu, at jeg kaster mig over opgaven med at lede foreningen videre. Men jeg gør det jo ikke alene. Sammen med mig har jeg et stærkt fællesskab bestående af en god bestyrelse, en dygtig ledelse og et kompetent sekretariat, et kommende repræsentantskab og måske allervigtigst, jer medlemmer.

I fællesskab arbejder vi alle for det samme; mere og bedre økologi i alle led af værdikæden. Vi vil have rent drikkevand, øget biodiversitet, et klima i balance og en verden i balance. Og der er i den grad brug for fællesskab.

Det er en udfordrende tid, vi står i. Krigen i Ukraine har vækket minder om tider, vi troede var ovre. Lige nu prøver vi i fællesskab at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe vores ukrainske medborgere. Flere af vores landbrug må i disse dage vinke farvel til deres ukrainske medarbejdere, der tager afsted for at kæmpe for deres land, men også afsted til uvis fremtid.

Fremtiden er også uvis for landmændene, der mangler dygtige hænder til at løfte forårets store opgaver. Vil den mangel trække ind i høsten og måske længere endnu? Vi ved det ikke, men vi ved, at vi skal finde nye veje for at tiltrække arbejdskraft, og måske skal vi kigge i danske rækker og ikke mindst hos de skoler, der uddanner de næste generationer af økologoer. Priserne stiger på foderet til vores dyr. Der lå en stigning og lurede i markedet inden krigen, nu er stigningen til at føle på.

Det tvinger os igen til at kigge på nye muligheder og stille os selv det gode spørgsmål. Hvordan kan vi fodre fremadrettet, så vi ikke er så sårbare? Kan vi sætte mere fart på recirkulering også inden for foder? Og så er der den gamle snak om prisen på grisen, som ikke skal blive mindre, tværtimod.

Det er her vores personlige medlemmer, vores medborgere, eller mad-borgere, som jeg hellere vil kalde jer, har en vigtig rolle at spille. For det er det træk og ønske om en bæredygtig fremtid, I kan være med til at realisere sammen med producenterne – nemlig at betale det som mad, der er produceret ordentligt, i virkeligheden koster. Fugleinfluenza og brystbensbrud udfordrer i den grad alle vores økologiske ægproducenter.

Men vi står ikke stille, når det gælder om at finde løsninger. For man skal lede længe efter et mere dedikeret folkefærd end ægproducenterne, som hele tiden kommer med forslag til løsninger og presser på for, at vi i fællesskab tager aktion og skaber handling. Vi vil finde løsningerne sammen. Bare vent og se. Biodiversiteten og klimaet kæmper for at få opmærksomhed og handling, og der er fundet endnu flere pesticider i vores drikkevand.

Vi skal kæmpe for, at der ikke i krigens kølvand bliver truffet beslutninger, der gør ondt værre, når det kommer til den grønne omstilling af landbruget. Det lyder som en lang klagesang fra den nye forperson, men det er faktisk ikke ment som en sådan. For der er også sket en masse gode ting. Vi har fået en ny plantefond. Vi har fået den fysiske Øko-dag tilbage. Vi skal holde høstmarked igen, og vi skal samles til alle folkemøderne for mad, natur, kultur og klima.

Men jeg tror på, at når vi ved, hvad det er, vi står over for og siger det højt, både det, der er godt, og det, der er svært, så kan vi handle. Sammen. Og hvis der er et fællesskab, der kan skabe løsninger, så er det det økologiske fællesskab. Husk på at det er forskelligheden, der er vores styrke, og fællesskabet vores hjerte.

Flere artikler fra samme sektion

Nu kan jeg endelig høste frugten af mit arbejde!

BLOG: Jeg er omsider begyndt at kunne høste de første grøntsager fra min køkkenhave. Følelsen af at spise noget, man selv har dyrket, gør det al besværet værd.

30-06-2022 3 minutter

Prisstigningerne er en løftet pegefinger efter årtiers overforbrug

LEDER: Med tanke på de seneste årtiers overforbrug og madspild er det nok sundt for os at blive mindet om, at mad ikke bare er en billig kilometervare, der på magisk vis dukker op i supermarkedet, men faktisk er en begrænset ressource.

30-06-2022 4 minutter Leder,   Forbrug

Mange vil opgøre dyrenes værdi i penge, men i virkeligheden afhænger vores liv af dem

ESSAY: Vi mennesker har mistet forbindelsen til dyrene og den naturlige verden og har glemt, hvor afgørende selv de mindste dyr er for vores livsgrundlag. Vi er nødt til at genskabe vores forbindelse til naturen.

24-06-2022 7 minutter Debat,   Biodiversitet,   Natur