Annonce

Annonce

Dronebillede af stribedyrkede marker

Der er videnskabelig evidens for, at stribedyrkning har bremsende effekt mod skadegørere, som har epidemisk karakter, som f.eks. kartoffelskimmel og bladlus. Der er påvist merudbytter på 25 pct. i stribedyrkning af nogle afgrøder i forhold til udbytter i en stormark. Foto: NBR

Stribedyrkning - hvad er det og hvorfor?

FAGLIGT TALT: Forsøg viser, at stribedyrkning giver mere stabile udbytter i økologiske systemer, og i konventionelle systemer kan det være med til at sænke forbruget af pesticider.

Sidst i juni var vi nogle, der besøgte gårde med stribedyrkning i Holland.

Stribedyrkning er dyrkningssystemer, hvor flere forskellige afgrøder dyrkes i striber i samme mark.

Striberne kan være af forskellig bredde, afhængig af de maskiner man har til rådighed. Grundtanken er, at man får et mere robust dyrkningssystem, der bedre modstår skadedyr og sygdomme, fordi afgrøderne kan beskytte hinanden og reducere spredningen af skadegørere.

På billedet herunder ses en økologisk stribedyrknings-forsøgmark nær Assen i det østlige Holland, hvor der dyrkes på en finsandet jord. Her er striberne 4 meter brede, og der er hestebønner, kartofler, byg/ært, majs samt kløvergræs, og det gentages hen over et stort areal.

Af forsøgshensyn var afgrøderne hestebønner, kartofler etc. udlagt i store marker ved siden af. Kartoffelskimmel er vanskelig at styre i området med megen kartoffeldyrkning, og bare få dages forsinkelse er interessant.

Striberne er 4 meter brede, og der dyrkes hestebønner, kartofler, byg/ært, majs samt kløvergræs
Striberne er 4 meter brede, og der dyrkes hestebønner, kartofler, byg/ært, majs samt kløvergræs. Foto: ØRD

Der er videnskabelig evidens for, at stribedyrkning har bremsende effekt mod skadegørere, som har epidemisk karakter, som f.eks. kartoffelskimmel og bladlus.

Der er påvist merudbytter på 25 pct. i stribedyrkning af nogle afgrøder i forhold til udbytter i en stormark. Effekten er både mere stabile udbytter i økologiske systemer og mindre forbrug af pesticider i ikke-økologiske systemer. Stribedyrkning medfører større diversitet og mulighed for at dyrke eksempelvis blomsterstriber og andet, som tiltrækker nyttige insekter. Et eksempel er svirrefluer/blomsterfluer, hvor fluen lever af pollen og nektar, hvorimod dens larve lever af bladlus. Med blomsterstriber kan svirrefluen klare sig ude midt på store åbne dyrkningsflader og dermed bladlus begrænses også ude på midten.

I økologisk dyrkning kan der klart ses fordele. Ude i verden - især i Asien - er stribedyrkningssystemet udbredt. Robust dyrkningssystem er for fattige bønder et spørgsmål om at klare sig.

I Holland tog man systemet op for nogle år tilbage og begyndte at introducere det. Stribedyrkning kommer formodentlig til at blive en del af deres kommende CAP-reform.

Fra officiel side, er det, fordi der ønskes mere diversitet i landskabet. Især på de store flader med inddæmmet jord er landskabet præget af meget store marker med monokulturer kun afbrudt af lige kanaler.

I Holland er landbruget presset af høje jordpriser, og det medfører et pres, så mange har praktiseret ensidig dyrkning af højværdiafgrøder, der har givet enorme problemer med sygdomme og skadedyr med stort forbrug af pesticider. Det ønskes ændret.

Den hollandske stat ejer stadig store arealer af det nye land på Flevoland-polderen nær byer, som forpagtes bort. Især omkring byer ønskes mere stribedyrkning for at skabe mere variation i landskabet. På billedet herunder ses økologisk stribedyrkning på en omtrent 100 ha stor mark. Før blev den dyrket med en afgrøde. Her dyrkes på 6 meter med kartofler havre, kløvergræs, hestebønne, pastinak, broccoli samt blomsterstriber. Bilerne på motorvejen kan anes i baggrunden. Landmanden får ofte positive tilkendegivelser fra folk, der bemærker marken fra vejen.

I stribesystemet påtænkes at bruge kløvergræs til gødskning af kål. I stribesystemet kan kløvergræsset blæses direkte ned på nabostriben, hvor der skal plantes kål. Husdyrgødning skal transporteres fra andre områder til de husdyrfattige polderområder, er omkostningstung.

Her dyrkes på 6 meter med kartofler havre, kløvergræs, hestebønne, pastinak, broccoli samt blomsterstriber
Her dyrkes på 6 meter med kartofler havre, kløvergræs, hestebønne, pastinak, broccoli samt blomsterstriber. Foto: ØRD

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud