Annonce

Annonce

Øko-Markdag 2022

For første gang i dansk landbrugs historie samarbejder en række aktører i år om at afholde en landsdækkende Øko-Markdag. Foto: Malthe Karstensen

Sammenhæng mellem mark og stald er ikke glemt til Øko-Markdag

Økologiske mælkeproducenter bør gøre mere for at øge proteinindholdet i græsmarkerne. Det fortæller ØkologiRådgivning Danmark til Øko-Markdag, hvor der også er fokus på helheden i det økologiske landbrug.

Den første landsdækkende Øko-Markdag herhjemme er onsdag i fuld gang. Erholm Gods på Fyn danner rammerne om arrangementet, og Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der står bag dagen i samarbejde med en række økologiske rådgivningscentre og organisationer, forventer, at 500 gæster lægger vejen forbi i løbet af dagen.

Med mere end 75 demonstrationsparceller, der både tæller kornafgrøder, grøntsager, græs og proteinafgrøder til human konsum, er der masser at se og høre om for de planteavlsinteresserede.

Det er dog ikke kun planteavl, der er i fokus, for ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug skal arrangementet favne bredt. Øko-Markdag er da også inspireret af svenske Store Slätte Ekodag og tyske Öko-Feldtage, der ligeledes er landsdækkende arrangementer, hvor landmænd mødes for at udveksle erfaringer og få ny viden på tværs af alle grene af det økologiske landbrug.

Mere protein i græsset

I løbet af dagen afholdes flere faglige oplæg i det såkaldte ’Videnstelt’. Her tog kvægrådgiver Birgitte Høyer og planteavlsrådgiver Niels-Kristian Knudsen fra ØkologiRådgivning Danmark ordet før middagstid, hvor de fremhævede sammenhængen mellem mark og stald og samtidig talte ind i den aktuelle markedssituation med høje priser på proteinfoder.

”Jo mere råprotein, vi kan dyrke i vores græs, jo mindre skal vi købe os til i tilskudsfoderet. Det betyder altså noget på bundlinjen at få mere fokus på kløvergræsset,” sagde Birgitte Høyer og konkluderede, at der bør være endnu mere selvforsyning hos de økologiske mælkeproducenter.

Ifølge Niels-Kristian Knudsen er det netop i kløvergræsset, at landmændene har gode muligheder for at dyrke mere råprotein, bl.a. fordi kløvergræs oftest udgør størstedelen af foderrationen. Han rådede til at være særlig omhyggelig med etableringen.

”Den største enkeltfaktor for proteinindholdet er kløverprocenten. Hvis man vil have 15-20 pct. råprotein i slættet, så skal man ligge på 30-50 pct. kløver. Det kan godt være, at man kan få højere udbytter med en anden blanding eller med mere gødning, men det flytter ikke det store for selve andelen af kløver og proteinindhold. Hvad angår kløverandelen er det især etableringen, der er afgørende,” sagde Niels-Kristian Knudsen.

Samtidig kan man vedligeholde kløverprocenten ved bl.a. at være opmærksom på sin slæt-strategi.

”Det er vigtigt, at man ikke kommer for sent ud i 1. slæt. Fordøjeligheden falder markant efter 18. maj, og det gælder også for blanding 35. Den starter måske med et højere udgangspunkt, men udviklingen er den samme i alle blandinger,” sagde Niels-Kristian Knudsen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud