Annonce

Annonce

Fem medarbejdere fra Kristensen Øko ApS står i kostalden

Ifølge Jane Blaabjerg ville det ikke have været muligt bl.a. at nedsætte kalvedødeligheden så markant, som de har gjort, hvis ikke det var, fordi alle har løftet i flok. Teamwork og inddragelsen af medarbejdere har været afgørende for succesen. Fra venstre: Jane Blaabjerg, Tobias Petersen, Louise Hjort, medejer Anders Kristensen og Svitlana Hoshlia. Foto: Malthe Karstensen

Overgår alle forventninger: Fokus på kalvetrivsel har skabt markante forandringer på sydvestjysk bedrift

Benhårdt arbejde og skærpet fokus på kalvetrivselen har vendt skuden og nedbragt dødeligheden markant hos Kristensen Øko ApS. Hygiejne og en bedre forståelse af sammenhænge mellem forskellige faktorer er nogle af de afgørende årsager til succesen ifølge driftslederen.

Resultaterne taler for sig selv. Der er faktisk ikke meget at være i tvivl om, for forandringerne kan med al tydelighed ses i nærmest alle registreringer, som foretages på mælkebedriften, der drives under navnet Kristensen Øko ApS ved Henne i det sydvestjyske. Gården ejes af brødrene Anders og Flemming Kristensen.

Nogle af de mest iøjnefaldende tal angår kalvedødeligheden. I 2019 lå kalvedødeligheden på hele 22 pct. og på 8 pct. dødfødte kalve.

”Det seneste halve år har der ikke været ét eneste dødsfald blandt kalvene,” siger driftsleder Jane Blaabjerg med et beskedent smil efter en målrettet indsats for kalvetrivselen.

Kalvedødeligheden er nedbragt markant til 1,5 pct., og antallet af dødfødte kalve har nu bevæget sig under landsgennemsnittet for økologer og lyder på 4,4 pct.

Siden 2019 er medicinforbruget samtidig blevet reduceret til 0,16 ADD pr. 100 køer, hvilket er omtrent en tredjedel af det tidligere niveau.

Kalvene kom udenfor

Kristensen Øko ApS

  • 400 køer + opdræt
  • Mælkeydelse på 32,9 kg pr. dag
  • 600 hektar i markplanen
  • Økologisk siden 1998

Jane Blaabjerg har været ansat på gården som driftsleder i godt to år. Da hun startede, fik hun ret hurtigt en fornemmelse af, at der var noget, som ikke var optimalt ved kalvene.

”Kalvene gik i enkeltbokse indenfor i en gammel kalvestald. Et af de største problemer var, at det næsten var umuligt at lave en ordentlig rengøring. Når vi højtryksspulede, så sprøjtede skidt og bakterier bare over i naboboksen,” uddyber hun.

Sammen med bedriftens dyrlæge fra Vestjyske Dyrlæger, der er en del af Dyrlæger & Ko, blev de enige om, at der måtte gøres noget. De mistænkte, at rengøringsproblematikken kunne være en del af forklaringen på de mange tilfælde af diarré og lungebetændelser, der var blandt kalvene.

Idéen var, at kalvene skulle rykkes udenfor i hytter, som er nemmere at holde en god hygiejne og den rigtige luftfugtighed i. De første fem hytter med plads til fem kalve i hver blev indkøbt. Det var en stor forandring og ikke mindst investering, så i første omgang skulle kalvehytterne udenfor testes af.

Den tid, vi bruger på at holde sutterne rene, er ingenting i forhold til den tid, man bruger på at passe syge kalve.

— Jane Blaabjerg, driftsleder, Kristensen Øko ApS

Overgik forventninger

De startede med kun at have tyrekalve i hytterne, så kvierne, der skal bruges i mælkeproduktionen, ikke blev påvirket, hvis det skulle gå hen og vise sig ikke at gå med det nye koncept.

”Vi kunne ret hurtigt se, at det gik meget godt. Der var pludselig store forskelle mellem kalvene, der gik indenfor og dem, der gik udenfor. Vi kunne blandt andet se det på antal behandlinger, hvor kalvene udenfor havde mindre diarré og lungebetændelse,” fortæller Jane Blaabjerg.

En af rådgiverne, der har været med undervejs i processen, er Jakob Gottschalk, der er virksomhedsrådgiver og medejer af firmaet Dansacc.

”Man kunne simpelthen se det på dyrene – der var stor visuel forskel,” siger han om det første hold udendørs kalve.

Ifølge Jane Blaabjerg var det især tilvæksten, der skabte en meget synlig forskel. Kalvene havde en langt højere tilvækst end førhen, foruden at de også var mindre pjuskede.

Går fem sammen

Der gik ikke lang tid, før der blev bestilt yderligere fem hytter og afprøvet med kvier.

”Det gik også langt bedre, end vi havde turdet håbe på, så vi begyndte at planlægge en ’kalveby’ og indhente tilbud, så alle kalvene kunne komme udenfor i hytter,” siger Jane Blaabjerg og tilføjer:

”Det krævede en del beregninger, for med den lave dødelighed, vi oplevede, så skulle vi til at regne med at have mange flere kalve, end vi plejede.”

Kalvene går fem sammen i hytterne, indtil de er cirka 3,5 måneder gamle, så de opfylder økologireglen om, at de skal kunne røre hinanden. I den gamle kalvestald blev reglen opfyldt, ved at kunne røre hinanden mellem tremmerne.

Der er nul døde kalve det seneste halve år på bedriften, som har 400 køer plus opdræt
Der er nul døde kalve det seneste halve år på bedriften, som har 400 køer plus opdræt. Foto: Malthe Karstensen

Der er flere fordele ved, at kalvene går sammen i de store hytter.

”Der er fordele og ulemper ved alle systemer, men en af fordelene her er, at de hurtigt lærer af hinanden. Når der kommer en ny kalv ind, så er der måske allerede én på fire dage i hytten. De er jo flokdyr og nysgerrige af natur, så de nye kalve i hytten skal hen at se, hvad de andre gør,” forklarer Jane Blaabjerg og siger, at det bl.a. betyder, at kalvene kommer hurtigere på kraftfoder.

De får dog ikke kofoder, før de er mindst tre måneder gamle.

De har müsli og hø ad libitum og mælk suppleret med mælkepulver, der er tilsat mineraler og vitaminer.

Hygiejne har høj prioritet

Rengøringen var en af hovedårsagerne til at flytte kalvene fra den gamle kalvestald og ud i hytterne. Derfor satte Jane Blaabjerg fra første dag skarpt fokus på hygiejnen sammen med resten af gårdens ansatte.

Eksempelvis tømmes sutterne for mælk og gøres rene hver gang, de bruges til mælk, så der ikke sidder rester, som kan opformere bakterier. Om vinteren skilles alle suttespande ad og vaskes med 90 grader minimum en gang om ugen - om sommeren er det tre-fire gange om ugen.

Foderet har meget at sige. Fungerer køerne ikke, så fungerer kalvene heller ikke.

— Jane Blaabjerg, driftsleder, Kristensen Øko ApS

Det koster lidt ekstra tid nu og her, men Jane Blaabjerg vil ikke gå på kompromis med hygiejnen. Det er nemlig en investering af tid, der godt kan svare sig.

”Det tager måske halvanden time at give mælk, vaske og give vand til 100 kalve, men det tager altså hurtigt en time ekstra, hvis der er problemer med kalvene. Den tid, vi bruger på at holde sutterne rene, er ingenting i forhold til den tid, man bruger på at passe syge kalve,” siger hun.

Hænger sammen

Andre steder er der også blevet optimeret. Mælkepulveret er f.eks. skiftet ud med et andet produkt med en anderledes sammensætning, og både kofoder og goldkofodringen er ligeledes blevet ændret undervejs.

”Nøglen er, at det hele hænger sammen. Hvis der er noget med køernes fodring, så opdager Jane det meget hurtigt nede ved kalvene,” siger Jakob Gottschalk.

Jane Blaabjerg erklærer sig enig:

”Foderet har meget at sige. Fungerer køerne ikke, så fungerer kalvene heller ikke.”

Alle tiltagene lagt sammen har gjort, at den gennemsnitlige tilvækst pr. dag er kommet op på 1.123 g, hvilket placerer bedriften et godt stykke over landsgennemsnittet.

Den gode råmælk med brix-værdi på mere end 25 får de helt små kalve. Resten af råmælken gemmes i fryseren, så den kan gives til kalve, der viser begyndende svaghedstegn. Råmælken indeholder nemlig antistoffer, og erfaringerne er, at det hjælper de svage kalve og kan forebygge længere sygdomsforløb
Den gode råmælk med brix-værdi på mere end 25 får de helt små kalve. Resten af råmælken gemmes i fryseren, så den kan gives til kalve, der viser begyndende svaghedstegn. Råmælken indeholder nemlig antistoffer, og erfaringerne er, at det hjælper de svage kalve og kan forebygge længere sygdomsforløb. Foto: Malthe Karstensen

Fordelene rækker endnu længere med tiden. Det første hold af kalve, efter de blev flyttet udenfor, er ved at være 1. kalvs køer, og her dukker endnu en mærkbar forskel op. De ligger nemlig 2 kg EKM pr. dag højere, end 1. kalvs køerne gjorde før ændringerne.

”Tommelfingerreglen er, at 100 g ekstra tilvækst i mælkeperioden giver 100 kg ekstra mælk i 1. laktation, hvis man fodrer efter det. Der er ingen tvivl om, at de giver mere, når kalvene er sundere og mere færdigudviklede, og så bliver de også ældre,” siger Jakob Gottschalk.

Godt bagland

På bedriften er man ikke kommet sovende til målene. Ifølge Jane Blaabjerg har samarbejde mellem medarbejdere samt med samarbejdspartnere været udslagsgivende.

”Det kræver benhårdt arbejde og et godt bagland. Det gælder både medarbejdere, rådgivere, dyrlæger og bank, men det allervigtigste er at have sine medarbejdere med hele vejen. Det kræver timer, men vi har kun nået vores mål, fordi vi har løftet i flok,” siger hun.

Derudover er rådene, at man ikke skal være bange for at søge ny viden, og man skal samtidig have sig for øje, at det bliver nemmere på sigt, når forbedringerne er implementerede.

”Det er vigtigt, at man ikke giver op, når det bøvler. Så kan det være, at det går nemmere, hvis man er to til opgaven,” siger Jane Blaabjerg.

”Ja, nogle gange giver det tre, når man siger et plus et. Det er en god øvelse i teamwork, og man gør som regel arbejdet mere end dobbelt så hurtigt, når man er to,” stemmer Jakob Gottschalk i.

Til spørgsmålet, om der er flere forbedringer, der kan arbejdes med i besætningen, er svaret prompte ja.

”Der er hele tiden on-going-mål, og man må ikke begynde at slække på tingene, fordi man har nået sine mål. Og så er der jo også gået lidt sport i det for os. Selvom vi er økologer, kan vi godt have lav dødelighed og flotte kalve,” siger Jane Blaabjerg og konstaterer:

”Det er stadig fuldtidsarbejde, men det bliver nemmere og sjovere.”

Flere artikler fra samme sektion

Der er penge i at planlægge sin mark i god tid

FAGLIGT TALT: Det er nu, man skal følge op på 2022-sæsonen og vurdere, hvad man skal arbejde med, inden næste sæson begynder.

05-07-2022 3 minutter Fagligt talt,   Planteavl

Økologisk gods på Djursland viser, hvordan naturhensyn i landbruget øger biodiversiteten

Stenalt Gods, der har været drevet økologisk i snart 25 år, tager særlige hensyn til insekterne og fuglene, og det kan ses på dyrelivet.

04-07-2022 2 minutter Nyt fra Icoel,   Biodiversitet,   Natur

Nyt værktøj skal udvikle bæredygtig griseproduktion

KRONIK: Økologiske landmænd vil gerne bidrage med mindre drivhusgasproduktion, og en af måderne at gøre det på er at bruge foder med et mindre klimaaftryk.

29-06-2022 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Kronik,   Svin