Annonce

Annonce

Andreas Krogh, Emilie Qvist Kjærgaard, Stella Lund og Jacob Boisen (fra venstre) var med i #derforlandmand i 2021. Nu søger projektet fire nye unge, som vil bidrage med indhold fra deres hverdag til Instagram.

Økologicenter gentager Instagram-projekt for unge landmænd

Innovationscenter for Økologisk Landbrug søger fire unge fra landbruget, som vil dele deres dagligdag på Instagram med omverdenen. Målet er at tiltrække flere unge til erhvervet.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug gør nu klar til en ny omgang '#derforlandmand' - et projekt, der kørte af stablen for første gang sidste år, og som blev så succesfuldt, at man ønsker at gentage det.

Derfor søger projektleder Jens Peter Hermansen fire nye såkaldte 'grønne influencers', som er i gang med landbrugsuddannelsen eller er nyuddannede og har interesse i at dele deres hverdag på Instagram-kontoen @derforlandmand.

"Vi gør det for at vise andre unge og resten af samfundet, hvorfor vi har valgt dette erhverv, og hvad det er, der gør det skønt uanset årstid, vind og vejr. Det blev sidste år til rigtig mange gode posts fra både stald og mark med tusindvis af visninger," siger Jens Peter Hermansen.

Sidste år medvirkede Emilie Qvist Kjærgaard, under uddannelse til kok, Jacob Boisen og Stella Lund, begge under uddannelse til landmænd, og Andreas Krogh, under uddannelse til agro business manager - alle i 20'erne.

I løbet af året skiftedes de til at dele billeder og videoer fra deres hverdag på landet, og Instagram-kontoen bliver nu fulgt af knap 1.400 brugere.

Samtidig modtog de undervisning i at bruge sociale medier og kom på til Portugal studietur.

"Det har været sjovt og lærerigt at være en del af. Jeg har lært, hvordan man bruger Instagram lidt mere professionelt, og så har jeg lært noget om mig selv og det arbejder, jeg laver, fordi jeg samtidig skal formidle om det," sagde Stella Lund til Økologisk Nu, da projektet nærmede sig sin afslutning.

Hvordan søger man

Send en mail til Jens Peter Hermansen med svar på:

  • Hvorfor vil du gerne være en del af holdet?
  • Hvor og hvad arbejder du med?
  • Hvor langt er du i din uddannelse?
  • Hvad er dine interesser?
  • Hvilken erfaring har du med at bruge SoMe?
  • Har du afklaret med din arbejdsgiver, at du må bruge billeder/film fra bedriften?

Husk at vedhæfte et billede af dig selv samt kontaktoplysninger (navn, adresse, telefon, mail og alder).

Deadline søndag den 13. marts

Ansøgning sendes til:
Jens Peter Hermansen
Innovationscenter for Økologisk Landbrug
e-mail: jeph@icoel.dk
tlf.: 61974910

Læs mere om, hvad projektet tilbyder, og hvilke forventninger der er til deltagerne her

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud