Annonce

Annonce

På Økologikongressen i november, under session A1, kommer forfatterne bag guiden omkring de faglige sammenhænge i marken og introducerer, hvordan den kan styrke samarbejdet mellem landmand og rådgiver.

Ny langtidsholdbar guide til økologisk planteavl

NYT FRA ICROFS: Landmænd og rådgivere kan få et solidt udgangspunkt for at lægge markplaner og forbedre bæredygtigheden på bedriften med ny faglig guide ved hånden.

Succes i markdriften handler om jordfrugtbarhed og management - og det handler om balance mellem produktionen på den ene side og miljø, natur og klima på den anden side.

'Faglig Guide til Økologiske Planteavlere' kan bruges som afsæt til at give de økologiske planteproduktioner et serviceeftersyn og som opslagsbog, hvor man kan dykke ned i resultater og konklusioner fra mange års forskning i økologisk planteproduktion - primært under danske dyrkningsbetingelser.

Omdrejningspunktet er at forbedre jordfrugtbarheden og optimere udnyttelsen af de ressourcer, der er til rådighed på og omkring bedriften.

På Økologikongressen i november, under session A1, kommer forfatterne bag guiden omkring de faglige sammenhænge i marken og introducerer, hvordan den kan styrke samarbejdet mellem landmand og rådgiver.

Indholdet af den faglige guide bygger på mere end 20 års forskning og forsøg med økologisk planteavl. Den er produceret til landmænd, rådgivere og studerende for at samle den vigtigste viden og de mest relevante anbefalinger.

Sædskifter skal tænkes sammen med næringsstofforsyning og ukrudtsstrategier i en helhed, der fungerer her og nu - men også på sigt i langtidsholdbare systemer. Med guiden forsøger forfatterne at sætte de gode råd ind i en sammenhæng.

Guiden indeholder 20 forskellige temaer, og til flere af temaerne er der produceret videoer med forskere og andre eksperter. Indholdet adresserer de mange sammenhænge og vekselvirkninger, som optræder i den økologiske markdrift, på illustrativ og overskuelig vis.

En række ja/nej-spørgsmål om praksis indleder håndbogen. Landmandens besvarelse af disse spørgsmål er et godt udgangspunkt for samarbejdet med planteavlsrådgiveren eller for at dykke videre ned i relevante temaer i håndbogen, hvor man hurtigt kan skaffe sig overblik over resultater og konklusioner fra forskning og forsøg.

Guiden er skrevet af Margrethe Askegaard, Ecoviden, sammen med Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark. Arbejdet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug, Holkegårdfonden og Icrofs.

Guiden kan læses digitalt på GuideØkoPlanteavl.dk, hvor du også kan bestille en fysisk udgave af bogen. Den kan desuden købes på ICROFS’ stand på Økologi-Kongres 2021.

For mere information kontakt: Redaktør Margrethe Askegaard, Selvstændig rådgiver, Ecoviden, ma@ecoviden.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud