Annonce

Annonce

Køer står på række i en udendørs stald

Det er vigtigt at finde en balance mellem energibehov og afgræsningen. Foto: Karen Munk Nielsen

Nu er det tid til mere energi på stald

FAGLIGT TALT: Energiniveauet i græsset er faldet støt siden midt juni ifølge ØkologiRådgivning Danmarks friskgræsanalyser.

Sukkerindholdet og energiniveauet i græsset er støt faldende.

Det sker som oftest i juli måned, hvor det varme vejr og manglende vand nedsætter fordøjeligheden og derfor energiniveauet og sukkerindholdet. Ifølge ØkologiRådgivning Danmarks friskgræsanalyser er sukkerindholdet faldet med næsten 50 pct. fra midt juni til midt juli.

Det vil fortsat være faldende ifølge afgræsningsprognosen. Der ses lige nu energiniveauer på under 6 MJ/kg ts og fordøjelighed på under 80 pct. OS og helt ned til 75 pct. OS.

Det betyder, at der bør suppleres med mere energi på stald, så køerne fortsat kan holde ydelsen og ikke får et knæk. Det er ikke ensilage, der skal suppleres med, men korn eller majs. Æder de mange kg/ts ensilage på stald, vil de være mætte, inden de skal på græs, og derfor have en lavere optagelse, når de er ude. Det kan udmønte i græs, der 'stængler' og skal slåes af for at sikre så god en fordøjelighed, som det er muligt for tiden.

Det vigtigste er at få gået en god tur hen over sin mark og vurdere tilstanden derude med egne øjne og finde en balance mellem energibehov og afgræsningen. Uanset hvad bør man hæve energiniveauet på stald.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud