Annonce

Annonce

Køer og kalve i halm i en stald - besøgende ses i baggrunden

Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende. Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Foto: Irene Brandt

Når sagen er velfærdsbøf

KRONIK: Både den økologiske og den konventionelle oksekødsproduktion er udfordret på grund af bidraget til landbrugets klimabelastning. Men med et stigende fokus på såvel fødevarekvalitet som dyrevelfærd kan vi stimulere et mere bæredygtigt kødforbrug

Af Helene Uller-Kristensen, Kommunikation ICROFS

Normal praksis i dansk mælkeproduktion er, at kalven adskilles fra sin moder inden for første eller andet døgn efter kælvningen, men man ved i dag, at der findes en række fordele ved en længere, mere gradvis adskillelse. Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende. Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Omsorg skal både forstås sådan, at dyrenes naturlige behov tilgodeses, og at landmanden holder godt øje med dyrenes velfærd og trivsel og griber ind efter behov.

Det nyligt opstartede Organic RDD 6-projekt GrOBEat har som formål at udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion. Kvalitet skal erstatte kvantitet. Ifølge de seneste hypoteser kommer denne tendens til at trække spisevanerne i en sundere retning og give en større tilfredsstillelse for forbrugeren. Ifølge Landbrug og Fødevarers nyere markedsanalyser fylder dyrevelfærden godt i forbrugernes bevidsthed: Vi vil vide, hvordan dyrene har det på de danske gårde.

Man kan lære meget ved at studere kvægs adfærd under og efter kælvning, samt de fysiologiske responser. Eksempelvis ved man, at det er godt for kalven at få moderkoens råmælk i de første tre-fire dage. Kalven får flere og mindre måltider med den rette temperatur, og den indtager mælken ved den sutte-synke-bevægelse, som er mest anatomisk og fysiologisk naturlig for den. Samtidig stimulerer amningen udskillelse af oxytocin hos koen, hvilket igen påvirker selve mælkeproduktionen.

Foreløbige projekter i Danmark viser, at det er vigtigt at overveje formålet med at arbejde med ko-kalv-samvær. Det kan være med til at fortælle, hvilket system man bør vælge. GrOBEat har valgt at udvikle og undersøge effekterne af et system baseret på afgræsning i sommerhalvåret og fodring med kløvergræsensilage i vinterhalvåret, hvor kalven går sammen med en ammetante de første 4 måneder.

Det såkaldte GrOBEat-system skal levere to højkvalitetsprodukter; et produkt med lavt fedtindhold fra kalve på otte måneder; og et produkt med moderat fedtindhold fra ungdyr på 14-16 måneder, der har afgræsset intensivt eller tildeles kløvergræsensilage.

Helt specifikt vil forskerne kvantificere slagte-, kød og spisekvaliteten og foretage forbrugertests af kødprodukternes indvirkning på spiseadfærd og tilfredsstillelse.

Desuden vil der blive lavet en modellering af GrOBEat-systemets miljø- og klimaeffekt med udgangspunkt i data fra produktion, spise- og forbrugertest. Kvaliteten og den sensoriske oplevelse, kombineret med produktets fortælling om merværdier, forventes at resultere i sundere spisevaner hos forbrugeren på grund af et lavere kødindtag. Det skal bidrage til et holdbart, holistisk grundlag for at producere oksekød nu og i fremtiden.

Samlet set skal den nye strategi sikre kødproducenterne en rentabel produktion ved at trække food service-segmentet og forbrugernes spisevaner i en bæredygtig retning. GrOBEat er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark