Annonce

Annonce

Kvæg og høns på græs

Kvæget holder rovfuglene på afstand, og kyllingerne bliver mere trygge. Foto: Severin Hübner, Thünen Institute

Kreaturer beskytter kyllinger

Samgræsning mellem kvæg og kyllinger er til gavn for slagtekyllinger, som i mindre grad bliver taget af rovfugle, end når de ’græsser’ alene

På savannen lever fugle og klovdyr naturligt sammen med de fordele, denne diversitet nu giver. Ved det tyske forsøgscenter Thünen Institut har forskere undersøgt, om der er gavnlige effekter ved dette samliv, der kan overføres til det økologiske husdyrhold, hvor ikke kun kvæg, men alle husdyr skal have adgang til græs og udearealer - og det er der.

Foreløbige resultater fra et forsøg med ungdyr af malkerace på græs sammen med langsomt voksende slagtekyllinger viser, at store kreaturer yder en form for beskyttelse af fuglene. I praksis viste det sig som lavere dødelighed. Færre kyllinger blev taget af rovfugle - primært duehøg - end i gruppen af kyllinger, der havde udearealet for sig selv. Kyllingerne bevægede sig også længere væk fra deres hus, når de græssede sammen med kvæg.

Forskerne har også undersøgt, om kyllingerne giver noget til gengæld til kvæget. F.eks. kunne man forestille sig, at de kunne mindske belastningen med indvoldsparasitter ved at endevende kvægets gødningsklatter. En sådan adfærd har kyllingerne imidlertid ikke udvist i dette forsøg, fremgår det af en omtale i et nyhedsbrev fra CORE Organic.

Den danske salmonellalovgivning forhindrer samgræsning mellem fjerkræ og andre dyr. I ovennævnte forsøg blev der ikke fundet salmonella på noget tidspunkt i forsøgsperioden.

Forsøget er udført fra 2018 til 2020 med samgræsning af 10 Holstein ungdyr og 55 JA 575 kyllinger, der rotationsgræssede i seks uger med ugentligt foldskifte.

Undersøgelserne omfattede:

  • Dødelighed og årsag hos kyllinger

  • Benyttelse af arealet

  • Skader ved slagtning

  • Parasit-æg i kvæggødning

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud