Annonce

Annonce

Princippet i leder-følger-afgræsning er, at de køer, som har det største energibehov, afgræsser folden først, men de græsser den ikke i bund. Samme døgn eller dagen efter afgræsses samme mark af en gruppe dyr, som stiller lavere krav til fordøjeligheden af foderet.

En særlig form for afgræsning er ved at komme på mode

FAGLIGT TALT: Flere økologer forsøger i år med såkaldt leder-følger-afgræsning for at fastholde holdopdeling af køerne også i afgræsningssæsonen.

Det ligger mange økologiske mælkeproducenter på sinde at spare på det indkøbte tilskudsfoder. Samtidig ønsker mange også, at kunne tilgodese de højest ydende køer med ekstra tilskudsfoder, så de holder ydelsen. Og det kan godt betale sig med de gode afregningspriser, der er på økologisk mælk.

Samtidig har vi en ændring i fortolkning af kravet til afgræsning, så der ikke længere er krav om seks lyse timer på græs, men i stedet maksimal afgræsning.

Derfor har flere økologiske mælkeproducenter i år planlagt afgræsningen ud fra leder–følger- systemet, hvor én gruppe græsser i dagtimerne, og den anden gruppe er ude om aftenen og græsser i skumringen og de tidlige morgentimer.

Princippet i leder-følger-afgræsning er, at de køer, som har det største energibehov, afgræsser folden først, men de græsser den ikke i bund.

Samme døgn eller dagen efter afgræsses samme mark af en gruppe dyr, som stiller lavere krav til fordøjeligheden af foderet. Deres opgave er at ”rydde op” og græsse folden i bund.

Der vil således være forskel i fordøjeligheden af det græs, de to hold optager. Ledergruppen får det bedste og følgerholdet får græs med lidt lavere fordøjelighed.

Det kan for eksempel være malkekøer i ledergruppen og store kvier eller senlakterende køer som følgerhold, men det kan også udnyttes i besætninger med holdopdeling af køerne.

Typisk vælger man at lade gruppen af nykælvere og højtydende græsse først, og lade gruppen af senlakterende og slagtekøer være følgerholdet, som rydder op på marken samme dag eller dagen efter.

På den måde kan man nøjes med én grundration på stald, hvilket er praktisk, da der skal blandes mindre foder i sommerhalvåret, og alligevel kan man differentiere energitildelingen i de to grupper.

Har man køerne delt i to hold, så kan man med fordel lade den mest følsomme gruppe af højtydende og nykælvere være på stald i dagtimerne, så de er ude om natten imellem aften og morgenmalkningen.

Det giver mulighed for at opretholde en høj velfærd uden unødig varmestress til den mest udsatte gruppe af køer.

Samtidig har det den sidegevinst, at gruppen af køer, som er ude om natten, er ude på de tidspunkter af døgnet, hvor køerne naturligt vil afgræsse allermest.

Tildeles de en ny mark hver dag, hvad der skal til, for at systemet fungerer, kan man sikre en optimal græsoptagelse i denne gruppe.

Når man har et afgræsningssystem, hvor en del af dyrene er på stald i dagtimerne, er det vigtigt, at der foreligger en afgræsningsplan, hvori princippet og argumenterne for valg af system er begrundet.

Alternativt skal du dagligt føre en logbog, hvor det er noteret, hvorfor dyrene er på stald i dagtimerne.

Vil du praktisere leder-følger-systemet, kræver det, at der etableres flere folde, så dyrene kan tildeles en ny fold hver dag. Er leder-følger-systemet noget for dig, men er du ikke kommet i gang med det i år, så fortvivl ikke. Kontakt en kvægrådgiver i ØkologiRådgivningDanmark, så lægger vi planen sammen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud