Annonce

Annonce

Køer går på drivgang

Sten, fugt og ujævnheder på drivgange øger risikoen for hornrelaterede skader i klovene. Klovspecialist Sofie Skovsgaard mener, at drivgangene er den største udfordring for økologerne, når det kommer til klovsundhed. Foto: Colourbox

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

Klovsundhed er ikke bare vigtig, men faktisk noget af det vigtigste, hvad angår koens velfærd, hvis man spørger Sofie Skovsgaard, der er selvstændig klovspecialist og klovbeskærer. Sådan lød det også under hendes indlæg på dette års Kvægkongres, der traditionen tro fandt sted på Herning Kongrescenter i starten af maj.

Selvom det generelt går godt med klovsundheden for de økologiske køer, så er der alligevel god grund til at være opmærksom på klovlidelser.

”De økologiske køer har en kæmpe fordel, fordi de kommer på græs, der ofte giver et mere tørt og rent miljø omkring klovene, men der kan stadig opstå skader,” fortæller Sofie Skovsgaard og uddyber, at det især er hornrelaterede skader, herunder f.eks. sålesår, som kan plage øko-køerne.

Hun tøver ikke, når hun skal pege på den problemstilling, der bør stå øverst på opmærksomheds-listen.

”Det er særligt vigtigt for økologer at have styr på drivgangene. Det er økologernes største udfordring, når det gælder klovsundhed. Drivgangene kan være hårdt belastede, hvor køerne går ind og ud og står meget samlet, så der kan både være sten, fugt og ujævnheder, som gør, at køerne kan få sålesår, byld i hvid linje og tånekrose.”

Kig på dyrene

Derfor bør man sørge for, at drivgangene er jævne og frie for sten, men selv med gode drivgange, bør man stadig holde øje med klovene. Det hjælper nemlig til, at man får klovbeskåret i tide, og samtidig anbefaler Sofie Skovsgaard at foretage klovregistreringer.

”Det er rigtig godt at bruge registreringer for at få et overblik, og selvom det ikke er et lovkrav, så er det noget, der bliver anbefalet. Der er rigtig mange, som ikke får det lavet, men jeg oplever tit, at man kan blive overrasket, når man ser tallene. Man ved jo godt, at man har lagt forbindinger og så videre, men når man så får det registreret, så viser det sig tit at være flere, end man tror,” siger hun.

Ifølge Sofie Skovsgaard er registreringerne samtidig en hjælp til dyrlægen, som bedre kan lave opfølgninger på skader.

”Generelt oplever jeg også, at fokus på klovsundhed bliver mere udbredt, og man kan måske godt forestille sig, at det bliver et krav fra mejerierne med klovregistreringer fremadrettet.”

Mit råd er at blive bedre til at kigge på, om udsætterkoen også har dårlige ben, for måske er det i virkeligheden det, der har gjort den syg.

— Sofie Skovsgaard, selvstændig klovspecialist

Mudder øger risiko

Sofie Skovsgaard oplever færre problemer med digital dermatitis hos øko-køerne, da de kommer på græs, men afgræsningsmarkerne kan også give anledning til problemer for klovsundheden, ligesom drivgangene kan det.

”Lige ved økologer ser jeg nogle gange klovbrandbyld. Der skal man være opmærksom, hvis der er fugtigt vejr og mudder i et stykke tid, som så efterfølges af sol og tørt vejr. Det giver ujævnheder i marken, som øger risikoen,” fortæller hun.

Et af de generelle råd til økologer er da også, at man bør klovbeskære før udbinding samt før indbinding igen.

”Anbefalingen om klovbeskæring inden udbinding skyldes, at man bør sikre, at køerne har den korrekte klovvinkel ved udbinding. Når de skal ind på stald igen til efteråret, kan man sørge for at rette op med endnu en klovbeskæring, hvis de har fået skader på afgræsningsmarkerne,” siger Sofie Skovsgaard.

Forebyg skader

Mange af klovspecialisternes råd handler om at forebygge skader. Af samme årsag skal man også være ekstra opmærksom på klovsundheden før kælvningen – det gælder også for kvierne, der skal kælve første gang.

”Man kan forebygge skader ved at klovbeskære lige op til kælvning, for der er det rigtig vigtigt, at de ikke har skader. Der sker meget hormonelt med klovene, hvor klovbenet synker, og dermed er der større sandsynlighed for, at der opstår sålesår. De skifter også miljø og foder, så her skal man sørge for, at de har den rette klovvinkel inden,” siger Sofie Skovsgaard og tilføjer:

”Det er selvfølgelig også afhængigt af, hvad man har mulighed for, men det er det mest optimale, hvis det kan lade sig gøre før kælvning. Det bedste er at lave styringslister, hvor der er klovbeskæring, når de afgoldes og to-tre måneder efter kælvning. Det kan man lave i DMS, og man kan også lave opfølgning, når dyrene har skader.”

Det er ikke uden grund, at Sofie Skovsgaard lægger meget vægt på at forebygge skader, for ofte har klovlidelser sammenhæng med andre velfærdsproblemer – og omvendt.

”Jeg ser tit, at landmænd registrerer, at udsættere er lave i ydelse, trepattet eller noget andet som årsag til, at de sættes ud. Mit råd er at blive bedre til at kigge på, om udsætterkoen også har dårlige ben, for måske er det i virkeligheden det, der har gjort den syg. Det er vigtigt at kigge på dyrene og spotte dem i tide. Hvis den er lidt halt, så skal man ikke vente.”

Flere artikler fra samme sektion

Landbrugsstyrelsen politianmelder økolog efter kastration af grise

I otte tilfælde havde Trine Sund Kammersgaard givet den obligatoriske lokalbedøvelse ved kastration af smågrise, efter at ordineringerne var udløbet. Derfor er hun nu blevet politianmeldt. Fødevarestyrelsen overvejer en ændring af reglerne.

19-05-2022 8 minutter Svin,   Økologiregler

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 9 minutter Dyrevelfærd,   Forskning