Annonce

Annonce

Sortbroget ko hviler sig på marken

Pernille Fraas Johnsen tøver ikke med at anbefale folk at købe økologisk. "Det rigtig gode ved de økologiske produktioner er, at dyrene får adgang til udearealer," siger hun, men anerkender samtidig at der følger visse risici med i udelivet. Foto: Karen Munk Nielsen

Velfærdsekspert: Økologien er »det allerbedste bud« på god dyrevelfærd i landbruget

Pernille Fraas Jensen fra World Animal Protection anbefaler ”uden at blinke” andre at købe økologiske kødprodukter. Men i hendes øjne sikrer økologien ikke altid dyrene et liv tæt nok på deres naturlige adfærd. Hun er især kritisk over for de alt for mange brystbensbrud hos æglæggende høns.

De økologiske dyr har højere velfærd end i den konventionelle produktion, men det betyder ikke, at den økologiske produktion er problemfri, mener agronom med speciale i dyrevelfærd Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection. Hun anser dog økologerne som mere åbne for at tale om deres problemer og se på helheden i produktionen.

I anledning af et tema om dyrevelfærd har Magasinet 'Økologisk' interviewet hende om hendes syn på dyrevelfærd, økologi og forbruget af kød. Læs også hele magasinet her.

Hvordan definerer du god dyrevelfærd?

"Mit pejlemærke er at beskytte det enkelte dyr – uanset om det er en slagtekylling, en giraf eller malkeko. Det giver ikke mening at tale om dyrevelfærd på gruppeniveau. Ellers kan dyrevelfærd nemt gå op i gennemsnitstal. Også i en økologisk grisebesætning kan der være udfordringer med halebid. Måske er det i én besætning kun et problem ved 0,02 pct. af dyrene, men for det enkelte dyr gør det stadig ondt. Det er helt centralt for mig, at det enkelte dyr er sundt og raskt, og at det kan tilfredsstille sine behov og udleve sin naturlige adfærd."

Hvad mener du med "naturlig" adfærd?

"Dyrene i den animalske fødevareproduktion har – trods intensiv avl gennem generationer – de fleste af deres naturlige adfærdsmønstre i behold. Det kan for eksempel være rodeadfærd hos grise eller støvbadning hos fjerkræ. Når grisen eller hønen lukkes ud i omgivelser, der minder om det miljø deres forfædre, som vildsvinet eller bankivahønen, lever i, udviser de præcis samme adfærd som deres forfædre."

Spis mindre kød og flere kikærter

Er økologi lig med høj dyrevelfærd?

"Økologien er det allerbedste bud, som verden ser ud i dansk landbrug i dag. Uden at blinke anbefaler jeg folk at købe økologi. Og når de så siger, at det økologiske kød er dyrere end det konventionelle kød i køledisken, er mit svar, at de skal spise mindre kød og flere kikærter. Det er sundere for dem, for dig, for klimaet og det er samtidig godt for dyrevelfærden."

Hvordan harmonerer udeliv med dyrevelfærd?

"Det rigtig gode ved de økologiske produktioner er, at dyrene får adgang til udearealer. Men der er også masser af dilemmaer, når man lukker landbrugsdyr ud af stalden. Det giver en større risiko, fx i forhold til parasitter og rovdyr. Hvis man mener dyrevelfærd alene handler om lav dødelighed, skulle hønsene tilbage i burene og søerne ind i en stald og fikseres. Men heldigvis er der i dag bred enighed om, at dyrevelfærd handler om mere end at holde dyrene i live."

Økologisk Landsforening siger, at ”økologi er fundamentet for, at dyrene i landbruget har et liv så tæt på deres natur som muligt". Hvad siger du til det?

"Jeg er sådan set enig, og det ser pænt på papir, men det passer bare ikke altid på virkeligheden i den økologiske produktion. Der er bestemt dilemmaer og udfordringer i økologien, og man skal passe på med at oversælge den. Forbrugerne kan føle sig snydt, når de hører, at slagtesvin hos økologerne kommer på stald med adgang til en løbegård med spalter og beton. Eller når de hører, at hanekyllingerne bliver aflivet, eller at kalven bliver taget fra koen efter 24 timer. Der er økologerne mere sårbare, for folk regner med, at de har fuldstændigt styr på de ting."

For mange brystbensbrud

Hvor halter økologien mest?

Jo mere produktionen ligner den konventionelle, desto større er problemerne. Dyrevelfærden er eksempelvis ikke god, når 85 pct. af hønsene har brystbensbrud, fordi de skal lægge så mange æg. Det går galt for økologerne, når de bare bruger det samme avlsmateriale som i den konventionelle produktion. Her har man i avlen fokuseret på en høne, der er forholdsvis lille og ikke vejer så meget, så den ikke behøver så meget foder, men stadig lægger mange æg. Vil man fastholde en høj produktion med de små racer, vil man fortsat få brystbensbrud.

Du kan få to meter flæskesteg for under 100 kr. til jul, hvor mange spiser absurd meget kød, som de ovenikøbet bliver dårlige af. Hold nu op med at spise alt det kød! Spis nogle flere grøntsager!

Hvad kunne en løsning være?

"Jeg tror ikke, at det betyder det store for forbrugerne, om tallet er på 80 frem for 85 pct. Det skal markant længere ned og selvfølgelig allerhelst helt væk. En løsning kunne være at bruge tungere hønseracer, så man både kan producere slagtekyllinger og æglæggende høns på samme tid. En større og tungere hønserace lægger færre æg, men uden at der opstår brud på deres brystben. Men det er en svær balance for ægproducenterne, der skal leve af deres ægproduktion. De er meget pressede, især på de stigende foderpriser. Samtidig er fødevarer simpelt hen blevet for billige."

Hvem er ansvarlig for prispresset?

"Der er en virkelig hård konkurrence i detailhandlen, men det er svært at sætte en finger på ansvaret. Jeg kan bare konstatere, at presset om billigst mulige pris ikke er godt for dyrevelfærden. Forbrugerne har lært, at æg og andre animalske fødevarer er billige. Du kan få to meter flæskesteg for under 100 kr. til jul, hvor mange spiser absurd meget kød, som de ovenikøbet bliver dårlige af. Hold nu op med at spise alt det kød! Spis nogle flere grøntsager! Hvis vi i stedet følger Økologisk Landsforenings vej til en grønnere tallerken og de officielle kostråd, ville meget være vundet. Nogle forbrugere går heldigvis den vej. Op til jul notererede jeg mig også, at den økologiske Poppelgris var en bestseller i Irma. De, der går op i det, ved godt, at gode ting koster. De vil hellere købe 30 centimeter steg med en bedre dyrevelfærd."

Økologer lægger deres problemer klart frem

Hvor gode er Økologisk Landsforening og økologerne til at debattere dyrevelfærd?

"Jeg mærker et stort engagement og en vilje til at gøre noget ekstra. Økologerne kritiserer meget sjældent deres konventionelle kollegaer. Det, synes jeg, er hæderligt. Det er forældet at skælde ud, og det er vigtigt, at man har en samtale om løsninger. Det er derfor en sund linje, de danske økologer har. Jeg oplever også, at økologer tænker mere i sammenhænge som biodiversitet, klima og dyrevelfærd. Der er udfordringer i begge produktionsformer, men økologerne lægger klart frem, at de har udfordringer. Det gjorde Økologisk Landsforening også i sagen om brystbensbrud hos de æglæggende høns. I det konventionelle landbrug tænker man mere i søjler, og ofte er bæredygtighed vinklet til næsten kun at handle om klima, hvor de taler om at lukke dyrene ind i lukkede enheder og suge metan ud af stalden."

De, der gør noget ekstra, er de bedste ambassadører for branchen. Men omvendt hænger nogle i bremsen og ser kun problemer, når man skal udvikle produktionen. Ligesom der er økologer, som kun er i branchen for pengenes skyld.

Hvad er problemet ved den konventionelle tilgang?

"At den animalske produktion i Danmark er alt for stor, og produktionen for alt for intensiv. Går man over til 100 pct. økologisk produktion, er der slet ikke plads til de mere end 30 mio. svin, der årligt produceres herhjemme. Det handler om balancen. Også i økologien er der stadig behov for husdyr for, at landbrugene kan køre rundt. Netop inden for kvæg har vi ofte en rigtig god dyrevelfærd, og køerne æder gerne kløvergræsset, som vi jo ikke selv spiser. Det er rigtigt, at køerne udleder meget metan, men bæredygtighed handler om mere end klimagasser, og samtidig må vi forholde os til, at der kan være uoverensstemmelser mellem hensynet til klima og dyrevelfærd. En del af løsningen er selvfølgelig at reducere den animalske produktion og spise mindre kød, som er produceret med god dyrevelfærd."

Hvad gør du selv som forbruger?

"Jeg køber mit kød økologisk og kører gerne til en gårdbutik, hvor man gør noget ekstra for dyrene. I et supermarked køber jeg gerne Poppelgris, der blandt andet er fravænnet senere end økologireglerne kræver det. Der er mange dygtige økologer, der gør mere, end de skal. Særligt i økologiske svineproduktioner er der en vilje til at gøre noget nyt. Landmændene er modige og arbejder for eksempel med andre racer, der får færre, men mere robuste smågrise – og det kan reducere problemet med, at mange smågrise dør. Der er også økologer, der arbejder med elementer af skovlandbrug, der kan forberede vilkårene for grisene. De, der gør noget ekstra, er de bedste ambassadører for branchen. Men omvendt hænger nogle i bremsen og ser kun problemer, når man skal udvikle produktionen. Ligesom der er økologer, som kun er i branchen for pengenes skyld."

Flere artikler fra samme sektion

Coop 365 discount åbner sit bud på fremtidens bæredygtige butik

Biodiversitet og bæredygtighed er tænkt ind på mange niveauer i Coops nye discountbutik, som åbner fredag.

09-08-2022 2 minutter

Meny-kæden sætter ekstra fokus på økologi

Med en 20-siders tilbudsavis med økologiske varer ønsker Meny-kæden at vise, at man ikke behøver at besøge en discountbutik for at finde Ø-mærkede varer til priser, hvor alle kan være med.

09-08-2022 2 minutter Detailhandel

»Historisk« fald i salget af oksekød

Salget af kød - særligt oksekød - er faldet drastisk herhjemme. Også i udlandet er der sket et fald, efter at priserne er steget.

04-08-2022 2 minutter Forbrug,   Detailhandel