Annonce

Annonce

Tuborg oplever at danskerne vil have mere økologi, og gæsterne på Roskilde Festival bliver de første, der får mulighed for at smage den nye økologiske udgave af Tuborg Classic. Foto: Carlsberg

Tuborg Classic bliver økologisk på Roskilde Festival

Carlsberg benytter for tredje gang Danmarks største rockfestival til at lancere en økologisk øl, som senere skal introduceret i dagligvarehandlen.

Der venter festivalgæsterne på årets Roskilde Festival en helt ny øloplevelse. Som de første i Danmark kan de fra onsdag i denne uge slukke tørsten i økologisk Tuborg Classic, når festivalpladsen åbner for ølhanerne.

Senere er det planen, at det nye medlem af Tuborgs økologiske familie skal finde vej til dagvarehandlen, som det var tilfældet, da bryggerikoncernen i 2015 benyttede Roskilde Festival til at lancere Rå Tuborg.

”Siden 2015 har vi nu lanceret tre økologiske Tuborg-øl på Roskilde Festival, og dette bliver næppe den sidste,” siger Caroline Leopold, brand manager i Carlsberg, forud for lanceringen.

Sidste år var turen kommet til at introducere Danmarks mest drukne øl, Grøn Tuborg. Det skete ved en stribe arrangementer, som afløste en coronaaflyst 2021-udgave af Roskilde Festivalen. I dag er både Rå Tuborg og Økologisk Grøn Tuborg i handlen, hvor de formentlig snart får selskab af Tuborg Classic.

”Tuborg Classic er en af vores mest populære øl, og der har længe været et ønske om et økologisk alternativ. Vi er derfor meget glade for endelig at kunne præsentere en økologisk Classic for alle festivalgæsterne på Roskilde Festival,” siger Caroline Leopold.

Den nye Classic består af økologisk bygmalt, bygmaltekstrakt og humle, men i første omgang er der kun blevet brygget 100.000 l.

”Den nye øl vil på mange måder minde om en traditionel Classic, men vil alligevel have en forskel i smagsnuancerne. Den har mere sødme, fylde og er en lille smule mere bitter, og jeg er sikker på, at den vil få en god modtagelse,” siger Caroline Leopold, som ikke løfter sløret for, om eller hvornår økologisk Tuborg Classic havner i dagligvarehandlen.

Det er planen at lancere øllen i dagligvarehandlen, oplyser presseansvarlig hos Carlsberg, Jacob Bülow Hansen.

"Men på nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, hvornår den nye øl havner i butikkerne," siger han.

Ølhaner tæt på 100 pct. øko

Lanceringen på Roskilde betyder, at over 90 pct. af de flydende varer i festivalens barer og boder er økologiske, og Andreas Groth Clausen, chef for partnerskaber hos Roskilde Festival, håber, at festivalgæsterne tager godt imod den nye Classic, så den fremover bliver en fast del af festivalens ølsortimentet.

”Roskilde Festival har i en længere årrække bevæget sig mod at blive en økologisk festival. For os er det fantastisk, at vores hovedpartner Tuborg er med på denne rejse og introducerer nye ølvarianter unikt på Roskilde Festival,” siger Andreas Groth Clausen.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien skal boble i alle efterskolernes gryder

60 ud af 245 efterskoler har Det Økologiske Spisemærke, så her er der et stort potentiale i at udbrede mere økologi. Det vurderer markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, som står bag nyt magasin, der skal inspirere efterskolernes køkkener til at skrue økologi-procenten i vejret.

12-08-2022 5 minutter Det Økologiske Spisemærke

Coop 365 discount åbner sit bud på fremtidens bæredygtige butik

Biodiversitet og bæredygtighed er tænkt ind på mange niveauer i Coops nye discountbutik, som åbner fredag.

09-08-2022 2 minutter

Meny-kæden sætter ekstra fokus på økologi

Med en 20-siders tilbudsavis med økologiske varer ønsker Meny-kæden at vise, at man ikke behøver at besøge en discountbutik for at finde Ø-mærkede varer til priser, hvor alle kan være med.

09-08-2022 2 minutter Detailhandel