Annonce

Annonce

Michael Lindebjerg sidder i et shelter

Efter godt seks år som økologisk æbleavler takker Michael Lindebjerg af og sælger sin plantage. Han håber, at den bliver overtaget af nogen, der vil drive den videre som økologisk. Foto: Peter Nordholm Andersen

Tidligere tv-fotograf sælger sin æbleplantage på Samsø og håber, at økologer overtager

Stress fik Michael Lindebjerg til at skifte jobbet som tv-fotograf ud med en tilværelse som æbleavler på Samsø. Nu siger han stop og sælger plantagen - meget gerne til en økolog.

Efter mere end seks år som økologisk æbleavler på Samsø har Michael Lindebjerg valgt at sige stop. Det sker, efter at han i 2021 faktisk havde sit bedste udbytteår med 13 ton æbler, siden han overtog gården i 2015. Men det har samtidig betydet, at han ikke længere føler, han kan håndtere det ene mand, og som tidligere stressramt har han lovet sig selv, at det ikke måtte ske igen. Derfor sætter han nu gården til salg.

Det skriver TV2 Østjylland.

Han og konen vil fortsat blive på Samsø, og han håber, at en kommende køber vil videreføre driften.

"Det allerfedeste ville jo være, hvis et ungt øko-par rykkede ind og sagde, at de gerne vil fortsætte med det," siger han til TV2 Østjylland og fortæller, at det har været "hamrende sjovt" at være æbleavler.

Han ønsker ikke at vende tilbage til at lave fjernsyn igen, men han vil derimod gerne i gang med at tage billeder.

I sommer besøgte magasinet Økologisk Michael Lindebjerg på plantagen, hvor han fortalte om sit liv som tv-fotograf, der bød på adskillige priser og en chefstilling, men også om at det havde kørt ham i sænk. Det endte med et blackout og en indlæggelse på hospitalet. I 2015 solgte han og konen parrets hus i Højbjerg og flyttede til Samsø.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise