Annonce

Annonce

Roundup står på hylderne

Forhandlere af pesticider har ifølge Miljøstyrelsen problemer med at overholde loven vedrørende opbevaring af pesticider, foruden at de sælger midler, der ikke længere må sælges. Foto: Mike Mozart/flickr

Seks ud af ti forhandlere af pesticider overtræder loven

Mere end hver anden forhandler har overtrådt loven ved Miljøstyrelsens pesticid-forhandlerkontrol i 2021, og kun en tredjedel med tidligere overtrædelser har fået styr på reglerne.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fandt sidste år lovovertrædelser hos 63 ud af 103 forhandlere af pesticider. Det var overvejende forhandlere af pesticider til erhvervsmæssig brug, der blev kontrolleret. Det skriver Miljøstyrelsen.

Dermed overtrådte 61 pct. af de kontrollerede forhandlere reglerne. I 2020 lød overtrædelsesprocenten på 34 pct. til sammenligning.

Ifølge Miljøstyrelsen er de mest hyppige overtrædelser fund af midler, der ikke længere er godkendte, samt overtrædelse af reglerne om opbevaring af bekæmpelsesmidler. Pesticider skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og i øvrigt være utilgængelige for børn.

Stigningen i antal overtrædelser skyldes bl.a. en risikobaseret udvælgelse, hvor der også blev udført opfølgende kontroller hos forhandlere med tidligere overtrædelser. Kun en tredjedel af de forhandlere, som året før havde overtrædelser, har rettet ind.

Seks af overtrædelserne vedrører desuden salg af pesticider til personer uden gyldig autorisation (sprøjtebevis).

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd