Annonce
Annonce
Flere vindere af Produktprisen har gennem årene fundet vej til Irmas hylder, og vinderne i de fire kategorier er igen i år sikret et testsalg i Coop-kæden. Foto: Jakob Brandt
Produktpris kan blive din genvej til hylderne i landets mest økologiske kæde
Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, og Irma efterlyser producenter af innovative fødevarer til Produktprisen 2022.
Er du økologisk fødevareproducent, og drømmer du om at få listet produkter i Irma-kæden, ligner det en god ide at tjekke kravene for at deltage i Produktprisen 2022. Det er niende år i træk, at produktprisen bliver afviklet, og i år sker det med Irma som sponsor.
Sidste år var 120 produkter tilmeldt og mange af finaleprodukterne har gennem de seneste år fundet vej til hylderne i Coop-kæden, som sigter mod at nå en økologiprocent på 50 pct.
Vi vil gerne appellere til at alle små producenter, der er i gang med at produktudvikle, sender deres produkter ind, selvom de måske ikke er helt klar.
— Mads Marschall, Sol over Gudhjem
Sol over Gudhjem
-
Vinderne af Produktprisen findes i forbindelse med kokkekonkurrencen ”Sol over Gudhjem”, som afholdes på havnen i Gudhjem 25. juni
-
Kategorier: Mad, Drikke, Konfekture og Innovation
-
Vinderne får et forløb med Sol over Gudhjems ekspertpanel, samt muligheden for at testsælge deres produkter i Irmas butikker.
-
Tilmelding: senest 20. april.
”Det giver super god mening, at det netop er Irma, der nu sponsorerer Produktprisen, da det jo ligger helt naturligt i forlængelse af Irmas strategi om at give plads til små nye iværksættere og sikre at Irma hele tiden kan tilbyde kunderne nye spændende produkter,” siger produktchef i Irma, Hanna Schaldemose i en pressemeddelelse.
Samtidig er Irmas 68 butikker en ideel kunde for mange af landets små og mellemstore fødevareproducenter.
”Produktprisen giver os mulighed for at opdage alle de spændende produkter, der findes, fra danske madiværksættere og ildsjæle, rundt om i landet og vi ser at innovationsgraden og kreativiteten stiger år for år,” siger Hanna Schaldemose.
Produktet behøver ikke være helt klar
”Vi vil gerne appellere til at alle små producenter, der er i gang med at produktudvikle, sender deres produkter ind, selvom de måske ikke er helt klar. Det er en stor mulighed for dem, da de kan få feedback fra nogle af Danmarks dygtigste kokke og sommelierer og dermed få et kvalificeret bud på videreudvikling af deres produkt,” siger arrangør af Sol over Gudhjem, Mads Marschall.
Han glæder sig til samarbejdet med Irma.
”De har været gode til at få produkterne ud og leve på hylderne og give Irmas kunder mulighed for også at smage på nogle af disse lækre produkter, der ellers kun er at finde i specialhandlen,” siger Mads Marschall.
Flere artikler fra samme sektion
Flest sanktioner til gårdsalg af æg
Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.
Nu kommer der pant på de tyske dåser
EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.
Danske servicestationer udfaser turbokyllinger
Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.