Annonce

Annonce

Overblik over de ting, der følger med i en startpakke fra Fælleshaverne

Fælleshaverne sælger digitale pakker til de altan- og haveejere, der ønsker at dyrke egne økologiske grøntsager derhjemme. Foto: Fælleshaverne

Nu får medlemmer af Økologisk Landsforening endnu en fordel

Økologisk Landsforening indleder et samarbejde med Fælleshaverne. Det giver en kontant fordel for de medlemmer, der gerne vil dyrke økologiske grøntsager eller blomster i haven og få løbende vejledning fra Fælleshavernes gartner.

Fælleshaverne og Økologisk Landsforening (ØL) har givet hinanden håndtryk på et fremtidigt samarbejde, og samtidig er Fælleshaverne blevet nyt medlem af ØL.

Samarbejdet giver alle medlemmer af ØL mulighed for 150 kr. rabat på Fælleshavernes alt-i-en startpakker til at dyrke grøntsager og blomster hjemme i haven eller på altanen

"Vi har indgået et samarbejde med vores nye medlem Fælleshaverne, fordi vi deler en passion for at få endnu flere personer til at følge rejsen fra jord til bord. Ved at opleve rejsen fra spire til sprød gulerod erfarer man på nærmeste hold, hvorfor det er vigtigt at behandle sin jord og dermed sin mad med respekt – man smager, lugter og føler simpelthen økologiens kerne," siger Line Hedeboe, kommunikationschef i ØL.

Fælleshavernes mål er at skabe mere nærhed til naturen og få flere til at finde glæden i at dyrke deres eget økologiske grønt ved at gøre det så let for dem som muligt. Man kan både leje jord i Krogerup Fælleshave, hvor man får hjælp til at dyrke sin egen køkkenhave, og man kan bestille startpakker med blomster eller grøntsager i forskellige varianter, så man kan være med derhjemme, uanset om man har en altan eller stor have. Samtidig sørger Fælleshaverne for løbende digital vejledning fra deres chefgartner Carla Prip.

"Man kan på den måske nemmeste måde nogensinde dyrke sine egne økologiske grøntsager, uanset om man har have eller altan, og blive lidt mere selvforsynende på kun en times tid om ugen," siger Niels Ranum, der er direktør og medejer af Fælleshaverne, om grøntpakkerne, der kun kræver 1-4 timers arbejde om ugen, alt efter hvilken pakke man vælger.

Det går begge veje

Fælleshaverne vil også opfordre sine medlemmer til at melde sig ind i ØL. Her vil man eksempelvis som personligt medlem modtage foreningens magasin Økologisk, avisen Økologisk Landbrug, løbende nyhedsbreve fra foreningen med information om arrangementer og politiske sager, og så har man stemmeret på foreningens generalforsamling.

Niels Ranum ser også fordele for Fælleshaverne selv via medlemskabet:

"For os går det begge veje. Økologi er og har altid været et helt centralt princip for både os i Fælleshaverne - og Aarstiderne, som vi er en del af. Vi vil enormt gerne støtte op om arbejdet med og udbredelsen af de mange fantastiske initiativer i Økologisk Landsforening. Samtidig får vi adgang til ny viden og erfaring på området, som vi kan bruge i vores arbejde og udvikling af produkter og services," siger Niels Ranum.

Vil man nå at få en startpakke fra Fælleshaverne, inden det er for sent, skal man bestille senest i begyndelsen af maj, når de sidste pakker sendes ud - ellers er det for sent at påbegynde såningen, og så må man vente til næste sæson.

Medlemsfordel

Som medlem af Økologisk Landsforening kan man nu få 150 kr. i rabat på startpakkerne fra Fælleshaverne, uanset hvilken pakker man vælger.

Ved bestilling skal man bruge rabatkoden 'økologi' eller 'okologi'.

Man kan vælge mellem fire forskellige pakker:

  • 'Min altanhave', der indeholder frø og stikløb, som kan dyrkes på en altan
  • 'Min køkkenhave', der indeholder over 20 grøntsorter til en køkkenhave på 5-25 m2
  • 'Min store køkkenhave', der indeholder over 35 sorter og kan dække et areal på op mod 150 m2
  • 'Min blomsterhave', der indeholder over 15 slags blomster og har tip til tørring og binding af buketter og kranse

Find pakkerne her

Flere artikler fra samme sektion

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil sætte en stopper for forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events