Annonce

Annonce

Ambitionen bag karavanen er at give et indblik i kornets historie gennem smag, leg og læring, oplyser Kornets Hus.

”Kornkaravanen” drager på turné i hele landet

En mobil miniudgave af Kornets Hus er klar til drage rundt i hele landet for at formidle viden om korn.

Snart vil både madinteresserede, bagenørder og folkeskoleelever kunne glæde sig til at møde Kornets Hus rundt om i landet og få både inspiration, ny viden og smagfulde oplevelser med udgangspunkt i kornets spændende univers.

Det fortæller den nordjyske oplevelsescenter, som i sine to første leveår har trukket mange tusinde gæster til Vendsyssel, hvor det ligger som nærmeste nabo til den økologiske mel- og brødproducent Aurion.

Men man behøver ikke at drage til det nordjyske for at møde Kornets Hus, som fra juli måned lancerer både en mobil skoletjeneste og en specialdesignet formidlingstrailer, kaldet ”Kornkaravanen”.

En slags mini-Kornets Hus på hjul

Kornkaravanen er et slags mini-Kornets Hus på hjul, som du kan møde til alverdens arrangementer i hele landet. Kornkaravanen byder på et væld af aktiviteter – f.eks. kan du se frem til at valse dine egne havregryn, spille kornbingo, lære om de gamle sorter og smage på alt fra Grauballemandens morgengrød til lækre surdejsboller og kager fra Kornets Hus’ eget bageri, skriver Kornets Hus i en pressemeddelelse.

Kornkaravanen ruller afsted fra august, og programmet vil løbende blive offentliggjort på Kornets Hus’ hjemmeside.

Et andet initiativ, som skal sikre, at kornets historie bliver fortalt i alle afkroge af landet, er Kornets Hus’ nye mobile undervisningsforløb. Gennem vinteren har de ansatte i Kornets Hus udviklet en række undervisningsforløb, som baserer sig på enkelt udformede kasser med enkle redskaber såsom kværne, sigter og lignende i kombination med online instruktion- og undervisningsvideoer til brug i undervisningen.

Kasserne kan let tilsendes den enkelte skole, og på denne måde håber man i Kornets Hus også at kunne gøre kornets verden levende for de folkeskoler, som ikke har mulighed for at besøge huset.

”Kornet rummer både en fantastisk historie, som er en vigtig del af vores kultur herhjemme, men det er også en væsentlig del af fremtidens madkultur som en sund, smagfuld og let tilgængelig fødevare, og netop derfor er det afgørende, at vi fortæller særligt børn og unge om kornets store potentiale,” siger formidlingsansvarlig i Kornets Hus, Christiane Lindrup Pedersen.  

Kornkaravanen og skoletjenesten er blevet virkeliggjort gennem en bevilling fra Nordea-fonden, som har været med til at støtte etableringen af Kornets Hus.

Flere artikler fra samme sektion

Landbrugsfond er klar med en stor pose penge til omlægning af køkkener

Professionelle køkkener har igen i år mulighed for at søge økonomisk støtte til kompetenceudvikling af køkkenpersonale i forbindelse med omstilling til økologisk drift.

Food Solutions satser på økologi og egne mærker

Østjyske Food Solutions A/S satser på at løfte omsætningen ved bl.a. at udvikle flere plantebaserede produkter på basis af danske råvarer.

04-07-2022 6 minutter Virksomheder

Ros til ris der er blandet med korn og bælgfrugter

Salling Group sælger økologisk ris, som er blandet med bælgfrugter og korn for at spore kundernes smagsløg ind på en sundere og mere plantebaseret kost.

30-06-2022 4 minutter Bælgfrugter,   Plantebaserede fødevarer