Annonce

Annonce

Judith Kyst, Michael Allerup Nielsen og Niels Jensen taler om bæredygtighed ved inspirationsdagen i Kolding

Judith Kyst, Michael Allerup Nielsen og Niels Jensen t.h. er enige om, at danskernes hang til nemme madløsninger er en udfordring for økologien, men den åbner også døren til et interessant marked, lød budskabet på inspirationsdagen i Kolding. Foto: Jakob Brandt

Danskernes manglende evner bag komfuret udfordrer økologerne

Der ligger et interessant potentiale og venter på de producenter, der udvikler nemme og bæredygtige måltidsløsninger, og mærkevareproducenterne er på vej.

Ny undersøgelse fra Madkulturen viser, at færre og færre danskere ved, hvordan man laver mad fra bunden, og ifølge Judith Kyst, direktør i Madkulturen, er det en udfordring, som de økologiske fødevareproducenter er nødt til at tage alvorligt, hvis væksten i det økologiske salg skal fortsætte i de kommende år.

Hvis økologerne tror, at det er nok at producere bæredygtige råvarer, kan de godt tro om igen, lød et af hendes hovedbudskaber, da Økologisk Landsforening tirsdag holdt inspirationsdag på Volkerts Fylke i Kolding, hvor hun deltog i en paneldebat om, hvordan fødevareproducenterne kan arbejde med økologisk bæredygtighed.

”Der er stadig djævelsk langt fra koteletter i fad til kikærte-curry,” sagde hun om en af barriererne for at gå klimavejen og erstatte en del af kødet i danskernes kost med de mere klimavenlige proteiner fra bælgfrugter. Det handler i høj grad om manglende viden.

”Hvis vi skal nå 2030-målene, er vi nødt til at tappe ind i det, der er vigtigst for forbrugerne, men vi er også nødt til at lave økologiske løsninger, som forbrugerne efterspørger i en tid, hvor borgerne laver mindre mad fra bunden,” sagde hun. 

Knap hver anden laver mad fra bunden

Madkulturens egne undersøgelser maler i den forbindelse et lidt nedslående billede af udviklingen i danskernes køkkenadfærd.

”For seks år siden oplyste 55 pct. af danskerne, at de lavede mad fra bunden. I dag er tallet faldet til 44 pct.,” sagde Judith Kyst.

Den udvikling virker paradoksal på en dag, hvor Danmark befæster sin position som kulinarisk stormagt, da landets to tre-stjernede Michelin-restauranter, Noma og Geranium, blev kåret som henholdsvis verdens bedste og næstbedste restaurant for deres unikke madhåndværk i konkurrencen Verdens 50 bedste restauranter.

Jeg er chokeret over, hvor hurtigt det går, med at folk mister evnen til at lave mad fra bunden.

— Judith Kyst, direktør Madkulturen

Begge restauranter har stor forkærlighed for både plantebaserede og økologiske råvarer, men billedet er ikke helt det samme i de private husholdninger. Danskerne er ganske vist stadig det folkefærd, som køber mest økologi, men ifølge Judith Kyst har udbuddet af økologiske convenience-produkter slet ikke fulgt med de seneste års ændring i danskernes indkøbsmønstre. I takt med at folk bruger mindre og mindre tid bag komfuret, er takeaway-mad og nemme madløsninger kommet i høj kurs.

Der er kød i 97 pct. af takeaway-maden

”Jeg er chokeret over, hvor hurtigt det går, med at folk mister evnen til at lave mad fra bunden,” sagde Judith Kyst, der beskrev rejsen mod en mere bæredygtig økologisk kost, som en supertanker, hvor det som bekendt tager lang tid at ændre kursen.

”Vores undersøgelser viser, at det især er de unge som ikke kan lave mad, og det er også de unge, som har det største madspild.”

Samtidig er der kød i 97 pct. af den danske takeaway-mad, men ifølge Judith Kyst er svaret på den udfordring ikke kun flere plantebaserede færdigretter, hun ser også et voksende marked for snittede grøntsager, færdig pizza- og tærtedej, pastasovs og andre lettere forarbejdede råvarer, som gør det nemmere at lave hurtig økologisk mad hjemme i køkkenet.

Hele værdikæden var repræsenteret, da markedsafdelingen i Økologisk Landsforening inviterede til inspirationsdag på Volkerts Fylke
Hele værdikæden var repræsenteret, da markedsafdelingen i Økologisk Landsforening inviterede til inspirationsdag på Volkerts Fylke

Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening ser et stort potentiale for økologerne i det ændrede forbrugsmønster.

”Der er allerede en del varer derude, men der bliver et større behov for flere sunde og nemme, økologiske fødevarer. Hanegal har allerede lanceret flere færdigretter, men det tager tid at udvikle en ny varekategori. Der er et kæmpe potentiale, og lige nu handler det om at finde ud af, hvad de økologiske producenter kan bidrage med,” siger Birgitte Jørgensen i en kommentar til debatten, hvor der var enighed om, at convenince-sporet ikke kan stå alene.

Vi skal lære at lave mad

Michael Allerup Nielsen, næstformand i Kost og Ernæringsforbundet, kan sagtens se, at flere økologiske convenience-produkter på den korte bane kan være en del af løsningen, men efter hans vurdering handler det først og fremmest om at øge maddannelsen i Danmark.

Michael Allerup Nielsen er køkkenchef på Bispebjerg Hospital, som har det økologiske spisemærke i guld (over 90 pct. økologi), og han peger på, at alle landets omlagte køkkener har en vigtig rolle som inspirator for resten af branchen, men han mener desuden, at landets skoler bør sætte ind med mere intensiv undervisning i madlavning.

”De offentlige skoler og institutioner skal være med til at sætte økologisk mad og madkundskab på skoleskemaet,” sagde han og henviste til de svenske madskoler, som ønsker at øge maddannelsen, ved at eleverne på et bestem klassetrin er med til at lave mad til hele skolen.

I fremtiden tror jeg på, at mærkevareproducenterne via deres markedsføring kan være med til at flytte forbruget i en mere bæredygtig retning ved at fortælle, hvad der er de rigtige løsninger.

— Niels Jensen, direktør i Mærkevareleverandørerne/MLDK

Judith Kyst er enig i den betragtning, men hun pointerer, at det her og nu handler om at mødes på midtbanen - der hvor forbrugerne er. Ellers risikerer økologien at miste momentum og den tredje paneldeltager, Niels Jensen, direktør i Mærkevareleverandørerne/MLDK, tror på, at hans medlemmer kan komme til at spille en vigtig rolle i rejsen mod et mere bæredygtigt fødevareforbrug.

Han oplyste, at Mærkevareleverandørerne/MLDK ganske vist ikke arbejder specifikt for at øge det økologiske salg, men sigter efter en bredere bæredygtighedsagenda, som også omfatter økologi.

"Tidligere forsøgte vi at tilfredsstille forbrugernes ønsker og behov. I fremtiden tror jeg på, at mærkevareproducenterne via deres markedsføring kan være med til at flytte forbruget i en mere bæredygtig retning ved at fortælle, hvad der er de rigtige løsninger,” sagde Niels Jensen.

Lykkes den mission, tror han, at forbrugerne er så optaget af den bæredygtige agenda, at det i mindre omfang end hidtil bliver prisen, som afgør, hvad kunderne stopper i indkøbskurven.

”Jeg mener, at vi kan give et stort bidrag til øget bæredygtigheden, hvis vi får de rigtige rammevilkår. Vi er nødt til at have nogle standarder, som forbrugerne kan bruge som pejlemærker. Det kræver et sæt fælles spilleregler, som vi kan arbejde inden for,” sagde Niels Jensen, og nævnte bl.a. klimamærkning og CO2-udledning som mulige temaer.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise