Annonce

Annonce

Portræt af Mathilde Jakobsen og Filipe Legal, som sammen har stiftet Fresh.Land.

Grundlæggerne af Freshland, Mathilde Jakobsen og Filipe Leal, beklager, at de har været nødt til at fyre de danske medarbejdere og rykke selskabet til Portugal, hvor det hele begyndte i 2015. Foto: Fresh.Land

Freshland søger hjem til rødderne efter hård kritik

En anstrengt økonomi og omtaler af et dårligt arbejdsmiljø får Freshland til at flytte de fleste aktiviteter ud af landet.

Efter flere kritiske artikler i Børsen og andre medier, der blandt andet har skrevet om et dårligt arbejdsmiljø og en omfattende medarbejderflugt, har grøntkassefirmaet Freshland med adresse i København besluttet at forlade landet.

De tilbageværende medarbejdere i Danmark er sagt op, og selskabet vil fremover drive sin danske forretning fra Portugal, oplyser virksomheden på sin hjemmeside under overskriften "a new beginning".

Beslutningen om at forlade landet kommer efter at Børsen har kritiseret selskabet for at benytte misvisende tal for klimaaftrykket og berettet om et anstrengt arbejdsmiljø hos Freshland, hvor over halvdelen af selskabets medarbejdere ifølge Børsen er rejst i løbet af de seneste måneder.

Til FødevareWatch forklarer Freshland-direktør direktør Mathilde Jakobsen, at lukningen af den danske afdeling sker som følge af den kritiske omtale og økonomiske udfordringer.

”I dag måtte vi lukke vores danske datterselskab og desværre opsige vores medarbejdere i Danmark. Det gjorde vi for at sikre Freshlands fremtid,” skrev hun før weekenden i en mail til mediet, hvor hun tilskriver selskabets økonomiske udfordringer ”en kombination af pandemien og en aggressiv tilgang fra Børsen”.

På selskabets hjemmeside forklarer hun og medstifter og medejer Filipe Leal, der har titel af finansdirektør, at Freshland under coronapandemien har oplevet en voldsom vækst, som især har udfordret selskabet på to områder:

”Desværre håndterede vi ikke den vækst godt. Når vi ser tilbage, gjorde vi det dårligt med at håndtere vores ansatte og udvikle stærke processer i virksomheden,” hedder det på hjemmesiden, hvor de også tilskriver pressens omtale af selskabet som en af årsagerne til, at Freshland fremover vil nøjes med at have et salgskontor i Danmark.

”Mens vi var i forhandlinger med adskillige investorer, oplevede vi en stribe skadelige og unuancerede beskyldninger fra Børsen. De betød, at vi blev nødt til at sætte vores finansieringsproces på pause,” skriver stifterne.

Børsen bragte bl.a. en række udtalelser fra førende, danske klimaeksperter, som vurderede, at Freshland bragte fejlagtige oplysninger om klimaaftrykket fra selskabets varer.

Stifterparret beklagede i den forbindelse, hvis der er “kommunikeret upræcist”, men afviste at have handlet mod bedrevidende.

Virksomheden kører videre med base i Portugal

De oplyser, at de nu søger tilbage til deres rødder i Portugal, hvor Freshland startede som en reaktion på, at lokale frugtavlere fik en så dårlig afregning for deres produkter, at det ofte bedst kunne betale sig at lade frugterne hænge og rådne på træerne.

”Vi vil fortsætte vores mission med at hjælpe landmændene og reducere klimaaftrykket fra fødevareindustrien. Vi er dybt bedrøvede over dagens resultat. Vi har geninvesteret alt, hvad vi har, men det var desværre ikke nok. Men det problem, vi løser for landmænd og forbrugere, giver os drivkraften til at holde ud og køre videre," forklarer Mathilde Jakobsen og Filipe Leal.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel

Sømosegaard blev tørlagt på Økodag, men endte ifølge værtsparret med en ren 10'er

Selv om værtsparret på Sømosegaard efter et historisk vådt forår fik opfyldt ønsket om en Økodag uden regn, blev det paradoksalt nok vandmangel, som blev den største udfordring i timerne inden godt 2.000 gæster strømmede til det midtjyske landbrug.

15-04-2024 6 minutter Økodag

Danish Crown indrømmer fejl og undgår tur til Højesteret

Danish Crown erkender nu at have brudt markedsføringsloven med sin kampagne om klimakontrollerede grise. Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening havde anket sagen, efter at Danish Crown oprindeligt var blevet frikendt i flere anklagepunkter.

13-04-2024 5 minutter Grise,   Klima,   Forbrug