Annonce

Annonce

Piger arbejder med dej til noget der formentlig skal ende med at blive en bolle

Børnene er vilde med at få fingerene i dejen, som i forhold til almindelig modelervoks har den store fordel, at den kan spises efter en tur i en af ovnene i Kornets Hus Foto: Linda Suhr

Første sommer i Kornets Hus gik over al forventning

Mere end 8.500 gæster har siden åbningen i maj besøgt Kornets Hus. Nu ser folkene bag det nordjyske madkulturhus frem til et efterårsprogram med fokus på undervisning og kurser.

Sommeren har for mange danskere budt på nye oplevelser herhjemme, og den interesse har man også mærket i Kornets Hus. De seneste måneder har tusindvis af turister lagt vejen forbi Guldagervej syd for Hjørring, hvor den unikke bygning troner over kornmarkerne, som netop i disse dage får besøg af mejetærskerne.

Både børn og voksne, turister og lokale har deltaget i husets bage-workshops, smagt sig igennem de friskbagte lækkerier i cafeen, været med på en af de daglige rundvisninger og gået på opdagelse i husets udstilling. Utallige kanelsnegle, pizzaer, surdejsboller er blevet bagt, og daglig leder Johannes Haandsbæk Vestergaard ser tilbage på de første tre måneder af husets levetid med stor tilfredshed.   

”Det har simpelthen været fantastisk at se huset fyldt med liv fra morgen til aften. Der har været gang i bageovnene, duften af nybagt brød har spredt sig i hele huset, og vi har oplevet en meget positiv respons fra de mange besøgende” fortæller Johannes Haandsbæk Vestergaard i en pressemeddelelse.

Der har sommeren over været åbent for besøgende seks dage om ugen, og nu hvor højsæsonen er ovre, skruer Kornets Hus ned for den del af driften, så der resten af året vil være åbent for besøgende i weekender.

I hverdagene vil husets personale i stedet fokusere på undervisningstilbud, hvor der både tilbydes skoletjeneste, bagekurser for madprofessionelle og hobbybagere, samt samarbejdsprojekter med de lokale erhvervsskoler.

”Kalenderen for vores skoletjeneste er allerede fyldt for resten af året, og vi har hele sommeren måttet sætte flere bagekurser i kalenderen i takt med, at de er blevet udsolgt. Vi kunne ikke være mere tilfredse med den modtagelse, projektet har fået,” siger Johannes Haandsbæk Vestergaard.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd