Annonce

Annonce

Ret med bælgfrugter anrettet i tallerkner

Vi spiser generelt alt for få bælgfrugter i Vesten, og skruer vi op for indtaget, kan vi leve længere. Foto: Molly Grønberg

Flere bælgfrugter og nødder kan give dig ti ekstra leveår

Forskere har udviklet en digital beregner, hvor alle kan se, hvor mange ekstra leveår de potentielt kan få ved at spise mere grønt og mindre rødt kød og sukker. Der er gevinster at hente uanset aldersgruppe.

En 20-årig kvinde på en typisk vestlige kost kan regne med at leve ti år længere, hvis hun skærer ned på rødt kød, sukker og forarbejdede produkter og i stedet øger indtaget af bælgfrugter, fuldkorn og nødder.

En 20-årig mand kan endda regne med op til 13 ekstra leveår ved samme kostændring. Samtidig er den sundere kost mere bæredygtig.

Det viser en ny beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til. Usund kost vurderes ifølge studiet at koste 11 mio. mennesker livet for tidligt hvert år og 255 mio. raske leveår.

Beregneren, der er tilgængelig for alle på dette link, viser også, at der flere leveår at hente, selvom man ikke går 'all-in' på det grønne. Eksempelvis giver et optimalt indtag af bælgfrugter (200 g. dagligt) knap 2,5 ekstra leveår for en 20-årig, men selv halvdelen - 100 g. - har en effekt og giver i sig selv lidt over ét ekstra år.

Bælgfrugter er desuden den fødevaregruppe, der alene giver flest leveår: En 20-årig kvinde på en vestlig kost kan leve godt to år længere ved at spise 200 g. bælgfrugter dagligt, mens en mand kan forvente at leve 2,5 år længere. Ved at stoppe med at spise rødt kød kan kvinden få yderligere 1,5 år og manden knap to år, mens en halvering af indtaget (fra 100 til 50 g. dagligt) giver begge køn knap et år ekstra.

Også ældre kan få flere leveår

Selvom gevinsten er størst, jo tidligere i livet man ændrer kosten, er der også ekstra leveår at hente for de ældre: En 60-årig kvinde kan få cirka otte ekstra leveår, en alderssvarende mand kan regne med ni ekstra leveår, og en 80-årig kan få omtrent tre ekstra leveår, i forhold til hvis vedkommende fortsætter med en typisk vestlig kost.

"Den største sundhedseffekt vurderes at komme ved at spise flere bælgfrugter, fuldkorn og nødder og mindre rødt og forarbejdet kød. Yderligere effekter ses ved et øget indtag af frugt, grønt og fisk og en reduktion i forbruget af sukkersødede drikke, æg og hvidt brød og ris," forklarer professor Lars T. Fadnes fra Department of Global Health and Primary Care ved University of Bergen, til universitetets hjemmeside.

Han minder om, at beregneren giver et overordnet billede af sundhedseffekterne fra de forskellige kostvaner og dermed ikke er en detaljeret facitliste for den enkelte:

"Hidtil har forskning vist sundhedseffekterne forbundet med forskellige fødevaregrupper eller specifikke kostvaner, men har givet begrænset information om sundhedseffekten ved andre kostændringer. Vores metode har udfyldt det hul. Den giver estimater baseret på nogle forudsætninger og skal ikke ses som en individuel spådom. Der er usikkerheder forbundet med sundhedseffekterne fra æg, lyst kød og olier, individuelle variationer i beskyttende faktorer og risikofaktorer, og hvor længe der går, før kosten har fuld effekt. Fremtiden, udviklingen af medicinsk behandling og ændringer i livsstilen er heller ikke taget med i betragtning."

Professor: "Et fedt studie"

I en kommentar til videnskab.dk, der også omtaler det nye studie, udtrykker Jens Meldgaard Bruun, klinisk professor i ernæring på Aarhus Universitet, begejstring over måden, det er lavet på.

"Jeg synes, det er et fedt studie. Det er meget elegant lavet og bygger på den bedste viden, vi har om, hvad der er gavnligt, hvis man skal lægge sin kost om," siger han til videnskab.dk.

Han hæfter sig ved, at studiet også viser positive effekter ved bare små ændringer i kosten som at stoppe med at spise forarbejdet kød, og at man derfor ikke behøver være "ernæringsnørd" for at kunne bruge beregneren.

Herhjemme forsøger myndighederne også at gøre danskerne opmærksomme på fordelene ved at spise flere bælgfrugter og generelt mere grønt og reducere forbruget af visse animalske produkter.

I slutningen af januar igangsatte Fødevarestyrelsen en ny kampagne, der ved hjælp af en indsats på sociale medier og undervisningsmateriale til folkeskoleeleverne skal få flere til at følge de officielle kostråd.

Københavns Universitet har lavet beregninger, der viser, at samfundet vil kunne indhente 12 mia. kr. årligt i sundhedsøkonomiske gevinster og forebygge ca. 1.000 for tidlige dødsfald hvert år, hvis danskerne i højere grad fulgte kostrådene, oplyser Fødevareministeriet - samtidig er det mere klimavenligt.

Flere artikler fra samme sektion

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil sætte en stopper for forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events